Genredefinerende bliver hurtigt en slidt frase, men Breaking Bad har sin fortjente plads nær toppen af hierarkiet af mange grunde. En eller anden klog mand sagde på et tidspunkt, at en series levetid bestemmes af antallet af dimensioner, man kan tilføre de bærende karakter. Breaking Bad er skoleeksemplet.
Hovedpersonerne, den kræftdiagnostiserede, narkofremstillende gymnasielærer Walther White (Bryan Cranson) og hans tidligere elev, high school-dropout og low life misbruger Jesse Pinkman (Aaron Paul), er ikke blot et genialt makkerpar. De formår også at ændre, udvikle og overraske i takt med at de ufrivilligt forandres i takt med den eksplosive handling.
Walther er en mislykket underviser, men en dygtig kemiker som efter lægernes dødsdom beslutter sig for at fremstille crystal meth for at kunne efterlade penge til sin kone og handicappede søn. Han slår sig sammen med Jesse, som ikke bare er konsekvensekspert ud i allehånde misbrug, men også har kontakterne til at få varene afsat. Snart kompliceres tilværelsen, fordi narkoproduktion og handel bare ikke er en branche, man kan gå ind i uden at møde modstand.
De fem sæsoner er en tour de force, et sindssygt nervepirrende drama filmet i New Mexicos fugtigt svedende rammer med en myretue af spændende bipersoner, hvoraf en enkelt, den lurvede advokat Saul Goodman (Bob Odenkirk) endte med at få sin egen vellykkede serie “Better call Saul”.
Undervejs forvandles Walther fra underkuet ægtemand og arbejdsmæssig skraldespand til koldblodig, kynisk narkogangster fastholdt med tyggegummi til sit gamle moralkodeks af familien, som tæller narkobetjenten (!) Hank.
Breaking Bad er genial. Ganske enkelt. Serien slutter logisk og rigtigt efter fem sæsoner og 68 afsnit, men den kan sagtens tåle gensyn.
Bedømmelse: 9/10
© 2018, Morten Guldberg. All rights reserved.
30 år som journalist, sportsredaktør, mad & vin skribent, restaurantanmelder, chefredaktør hos Vejle Amts Folkeblad, Jyske Medier og Jysk Fynske Medier. Selvstændig medierådgiver/konsulent.
