– Far, kan vi ikke lave en køkkenhave igen, spurgte min søn på 15 for et par måneder siden. Jeg studsede lidt. 15-årige tænker muligvis på botanik, men plages sjældent af trangen til at rive, kultivere og luge i det fri, med mindre det foregår under tvang. Eller det sker under forudsætning af store, kontante udbetalinger.
Så mine egne undskyldninger var ikke værd at hive frem. Jeg bøvlede med cirka 50 kvm køkkenhave de første 10 år, vi disponerede over vores nuværende matrikel, men lod græsset gro over, da det ikke længere gav mening at kombinere nyttehave med mit daglige arbejde.
Bekvemmelighed, intet andet – for hvad kan være vigtigere end at bruge 10+ timer om ugen på at pleje og fremavle egne fødevarer?.
Nu kunne jeg ikke være andet end rørt over, at knægten havde lyst til at genopdage glæden ved egen nyttehave. Så vi gik igang med et ægte far/søn projekt, som jeg blogger om med regelmæssige intervaller, så ingen af os pludselig opgiver at fuldføre opgaven.
Første etape, i slutningen af marts, var den mest arbejdskrævende. Græsplænen skulle ryddes, den havde fået godt fast i den tidligere nyttehave, og der var ingen vej udenom at skrælle det øverste jordlag af og køre det væk. Vender man græstørv i forfængeligt håb om, at græsset visner og forsvinder, når det ligger på ryggen, venter der en grim overraskelse et par uger senere. Så meget lærte jeg af min forrige periode som fritidsgartner. Græs er uhyre genstridigt og sejlivet, så vi tog den hårde tørn med at fjerne de øverste 5-10 cm af jordstykket og køre græstørvene med trillebør ned i krattet den anden ende af haven. Det sidste var det hårdeste, og hold da op hvor fylder 50 kvm. græstørv meget. Det blev faktisk til en mindre jordvold, som jeg bare håber regner ned og flader ud med tiden.
Når to mænd graver i fem timer (som der stod i de gamle regnebøger) er opgaven pludselig løst, og så stod vi med et (omtrent) renset stykke jord, nogle centimeter under havens øvrige overflade. Det betyder faktisk ikke noget, forsikrede de sagkyndige mig, jorden løfter sig igen, og haven har som udgangspunkt god, ikke for lerholdig jord.
Men gødning skulle der jo til, så vi besluttede os for at tilføre en halv ton kompost fra genbrugsstationen, hvor den slags omtrent smides i hovedet og på ladet for ingenting. 160 kroner for en trailerfuld næringsrig jord iblandet både muld og sand.
Jeg har ingen trailer, men vi fik kontakt med Villy, Villy skrald blandt venner, en elskelig pensionist som ikke gider sidde stille, men hjælper 10-tommelfingrede som mig med praktiske opgaver, som for eksempel at køre haveaffald den ene vej og kompostjord den anden.
600 kilo jord lyder af meget, men det fylder faktisk ikke alverden, når det først er spredt ud. Nu skulle det blandes med jorden, ja æltes grundigt med greben, for vi havde ingen havefræser til at gøre det sure arbejde. Det føltes imidlertid som en tur i parken efter det hårde slid med græstørvene, og blot en times arbejde senere var haven faktisk klar til brug.
Eneste uberegnelige faktor: Vejrlig. Ikke for første gang viste det danske forår sig fra sin excentriske side, og dagen efter vi havde gravet jord i solskin, lå køkkenhaven nu dækket af tøsne. Det gav en timeout, som måske viste sig udmærket anbragt, for den gav os tid til at overveje, hvad der skulle i jorden.
Stykket var født med lidt rabarber, men selvfølgelig ville vi have nogle jordbærplanter til at supplere grøntsagerne. Kartofler, spinat, ærter, bønner, salat, persille, gulerødder og porrer var vores første prioritet.
Læggekartofler og jordbærplanter får vi fra vores gode ven og grøntavlsforhandler fra Samsø, Niels Winther, som i over 25 år har leveret de bedste råvarer til torvemarkedet på Ingerslevs Boulevard i Aarhus og de senere år også i Vejle.
Nattefrosten forsinkede kartoffelsætningen, men Niels foreslog os at kombinere de traditionelle læggekartofler med eksemplarer, som allerede har fået en lille stok. Sorten er ikke så afgørende for en lille produktion i egen have, vi planlægger ikke at samle forråd til vinteren, men vil bare gerne have nye, små kartofler i sommermånederne, og så er alle kartoffelsorter velsmagende og gode.
Første sådag blev idag, en strålende solskinsdag, hvor vi spandt snor ud mellem to pinde, trak en streg i jorden, vandede den og strøede ærter og frø ud i passende mængder som anvist på frøposerne. Det lyder af ingenting, men det tager faktisk tid. Et par timer gik det med at sætte kartofler og fire rækker grønt. Vi havde også nogle krydderurter, som skulle plantes ud i krukker med muld, et af de bedste forårstegn for mig, for så glæder jeg mig usigeligt til at lave mad under åben himmel med uanede mængder af krydderurter til rådighed.
Køkkenhaven 2 – spire- og lugetid
© 2018, Morten Guldberg. All rights reserved.
30 år som journalist, sportsredaktør, mad & vin skribent, restaurantanmelder, chefredaktør hos Vejle Amts Folkeblad, Jyske Medier og Jysk Fynske Medier. Selvstændig medierådgiver/konsulent.
