Man kan sagtens argumentere for, at Killing Eve ingen steder hører hjemme blandt tv-serier specifikt anbefalet til mænd.
Serien har kvindelige skuespillere i roller, som normalt udfyldes af mænd, og serien er af visse anmeldere udlagt som en feministisk langefinger til hele krimigenren og dens mande-stereotyper.
Men når det er sagt (!), er det bare svært at skjule sin maskuline begejstring for en anderledes, uforudsigelig og på mange måder forfriskende tv-serie. Så lever vi med, at mændene mest er nogle pjok, som går en brutal skæbne imøde når de ramler ind i Villanelle, den ene af seriens to hovedpersoner, stjernepsykopat og lejemorder par excellence.
Plottet er usandsynligt i teorien, men vinder ved ved praktisk gennemsyn, ikke mindst takket være de to skuespillere i hovedrollerne.
Eve, spillet af Sandra Oh, er midaldrende MI6 agent i London, som ihærdigt efterforsker en serie likvideringer, som hun kæder til samme gerningsmand, Villanelle (Jodie Comer) er russisk/multinational lejemorder og ansvarlig for samtlige mord, Eve efterforsker.
På forunderlig vis drages de to mod hinanden, seksuelt og spirituelt, selv om Villanelle er 20 år yngre end Eve, og selv om de to ikke har meget tilfælles udover agentmiljøet.
Begg er et fund til rollerne. Sandra Oh er det, man kalder strangely attractive, selv om hun mest er en halvslidt kontorarbejder med en polsk ægtemand og de sjove år bag sig. Hendes udstråling fænger og tilfører troværdighed til den interesse hun vækker hos Villanelle, som til gengæld er ubetalelig charmerende og farlig på samme tid som 25-årig, atletisk, humoristisk og kreativ mordmaskine.
Seriens tone er lethumoristisk iblandet veltimet action og drypvis alvor med inspiration fra Nikita og Luc Besson’s andre klassikere.
Handlingen udspilles over hele Europa og Rusland, Kim Bodnia har en fin rolle, som russisk dobbelt- eller tredobbelt agent, og så er tante Petunia fra Harry Potter serien (Fiona Shaw) genopstået som afdelingschef i efterretningstjenesten.
Første sæson på otte afsnit har været en kæmpesucces i USA hos både publikum og kritikere, og en ny er på vej. Femmi-action eller ej – den er værd at ofre tid på.
Bedømmelse: 7/10
© 2018, Morten Guldberg. All rights reserved.
30 år som journalist, sportsredaktør, mad & vin skribent, restaurantanmelder, chefredaktør hos Vejle Amts Folkeblad, Jyske Medier og Jysk Fynske Medier. Selvstændig medierådgiver/konsulent.
