True crime: The Staircase leverer endnu et foruroligende indblik i USA’s aparte retssystem, hvor jagten på sandheden ikke betyder nær så meget som trangen til at vinde. Koste hvad det vil…
True crime og drama-documentation genren er et kapitel for sig blandt tv-serier, men når virkeligheden overgår fiktionen, bliver man grebet af en fortælling og tvangsindlagt til at følge den den til ende uden stop, 13 afsnit af tre kvarter eller ej.
En sådan serie er The Staircase eller Døden på trappen, som den er oversat til på det danske Netflix.
Et fransk filmhold fik at lov at følge retssagen mod forfatteren Michael Peterson, som i begyndelsen af årtusindet stod tiltalt for at have myrdet sin kone i parrets hjem i Durham, North Carolina. Hvad franskmændene med instruktør Jean-Xavier de Lestrade i spidsen ikke dengang vidste, var, at dokumentaren kom til at strække sig over 16 år med dramaer indbygget i dramaer og en samlet fortælling, som slås med Making of a murderer om at være den aktuelt mest gribende – og bedste – af sin art.
Første del af filmen sluttede i 2003, og noget af den har været vist på DR, men det er først nu, den samlede historie er fordelt på de 13 afsnit.
Forløbet og konsekvenserne af sagen skal ikke afsløres her, men franskmændenes oprindelige udgangspunkt var ikke at konkludere, hvorvidt Michael Peterson var skyldig eller ej, men som en flue på væggen at beskrive det amerikanske retssystem, som det fungerer i en konkret drabssag.
Og det fokus forbliver seriens omdrejningspunkt fra start til slut – måske mere end Jean-Xavier de Lestrade havde forestillet sig.
Uheld eller mord?
Midaldrende Cathleen og Michael Peterson, romanforfatter og eks-marine under Vietnamkrigen, lever sammen i et tilsyneladende lykkeligt ægteskab. En aften, som de tilbringer alene i hinandens selskab med middag, tv og en flaske rødvin eller to, bryder Cathleen op fra den udendørs pool og går tilbage i huset, mens Michael bliver siddende en time for sig selv. Da han kommer ind i huset ligger Cathleen bevidstløs og døende for fødderne af en stejl trappe forblødende fra adskillige sår i hovedet.
Michael ringer i chok til alarmcentralen, men inden ambulancen når frem, er Cathleen død. Og med politiets ankomst melder mistanken om en forbrydelse sig hurtigt. Inden for få dage er Michael sigtet for at have banket sin kone ihjel.
Ordensmagten graver dybt i parrets vaner og fortid. Michael er forresten biseksuel, viser det sig, med lidt saucy netflirt på hjemme-pc’en på samvittigheden. Desuden kommer det for dagen, at moderen til parrets to adopterede døtre forresten også kom af dage ved foden af en trappen, da familien 15 år tidligere boede i Tyskland.
Det værste mareridt
Og her vi som tilskuere hvirvlet ind i your worst fucking nightmare-scenariet: For hvad er det ultimative mareridt hvis ikke at opleve sin nærmeste miste livet, blive anklaget for at have forvoldt hendes død, og havne i kløerne på sydstatspoliti og anklagemyndighed, som ikke nødvendigvis er interesseret i nogen sandhed, men til gengæld er parate til at gøre alt for at få ret?
Mange af indtrykkene fra Making a murderer dukker op som deja-vue: Kyniske statsadvokater i lidt for stramme jakkesæt eller med lidt for skarp makeup, forencis eksperts med forudfattede meninger for anklager og forsvar, allehånde veltalende retssals-aktører, hvor kun udseendet er til forskel fra dramaerne, vi er vant til fra Hollywood-versionerne.
Vi er med overalt, i retssalen, hjemme hos familien Peterson, hos forsvarsadvokaterne med deres detektiver, juryadfærdsanalytikere etc., og følger den fem måneder lange retssag, som den opleves af den tiltalte og hans pårørende.
Dyster musik ledsager billederne, hvor filmholdet forbliver iagttagere og aldrig deltager, interviewer etc. Og stemningen, smerten, den mentale byrde, som hele familien må bære, forplanter sig uundgåeligt fra skærmen og ud i stuen.
Se den og bliv forfærdet og skræmt. Og lev med mareridtet om at havne i en Michael Peterson-situation – måske med sidste appelmulighed i hænderne på en guvernør valgt med Donald Trumps velsignelse.
Bedømmelse: 9/10
© 2018, Morten Guldberg. All rights reserved.
30 år som journalist, sportsredaktør, mad & vin skribent, restaurantanmelder, chefredaktør hos Vejle Amts Folkeblad, Jyske Medier og Jysk Fynske Medier. Selvstændig medierådgiver/konsulent.
