Sidste afsnit om året i køkkenhaven.
Vejret har ikke været helt almindeligt i 2018, og det har livet i køkkenhaven så heller ikke udspillet sig af samme grund. Egentlig burde sæsonen forlængst have været ovre, men i slutningen af oktober vokser der stadig squash frem på på planterne, ukrudtet trives alt for godt i varmen, og så har jeg et par afgrøder, som godt har været svære at blive klog på.
Et af dem dyrker jeg i haven for sidste gang:
Sorte bønner.
Planterne lagde flot ud i slutningen af juni (!), voksede sig store i en fart med frodige brede blade og en vækstkultur, som fik planterne med snogede fangearme til at gribe fast om ethvert fremspring i sigte, den spade, jeg havde ladet stå ved beddet, inklusive.
Men så skete der til gengæld heller ikke rigtig mere. Jo i slutningen af september blomstrede planterne, men først nu – mere end midtvejs gennem efteråret – har de første bønner materialiseret sig på stænglerne.
Og det forstår jeg ikke et kuk af. Vi har stort set aldrig haft en varmere sensommer/september/oktober og alligevel smøler bønnerne sig først frem nu. Helt ærligt, det var jo ikke vinterbønner, jeg investerede i, men desværre er frøposen blevet væk, og jeg kan ikke, hvornår høstperioden normalt er placeret. Der er stadig blomster på de fleste af planterne, så jeg forventer ikke høst før slutningen af november – om frosten vil. Næste år vælger jeg mere konventionelle bønner…
Ærter for anden gang
Det andet fænomen ligner mest et mirakel: Ærterne, normalt en skrøbelig og sart gevækst, som har det svært med både vejrlig og snyltere, har selvsået og er klar til to anden høstsæson i samme kalenderår.
Det har jeg ligegodt aldrig set før – jeg vidste ikke engang, at ærter var istand til at selvså så effektivt, for normalt er det jo en etårig afgrøde man starter forfra med hvert forår – men jeg er næppe alene om fænomenet.
For et par uger siden blomstrede ærterne, og nu er de første bælge dukket op. Med lidt held overhaler de de sendrægtige bønner, og så har vi et vaskeægte mirakel, som jeg glæder mig til at nyde godt af: Friske ærter i november.
Ellers nærmer lukketid sig selvsagt for køkkenhaven 2018. Jeg ville ønske, jeg kunne notere en flittig lugning den sidste måned, så jorden nu lå brakklar til vinter, og både Jonathan og jeg kunne gå i arbejdsmæssigt vinterhi. Sådan teer virkeligheden sig desværre ikke, entusiasmen har det med at fordampe, mens året går på hæld, og der forestår mindst én gennemgribende gennemgravning, inden frosten sætter ind.
Men pludselig er der forår igen…
De andre artikler om året i køkkenhaven:
The owls are not what they seem… 5
© 2018, Morten Guldberg. All rights reserved.
30 år som journalist, sportsredaktør, mad & vin skribent, restaurantanmelder, chefredaktør hos Vejle Amts Folkeblad, Jyske Medier og Jysk Fynske Medier. Selvstændig medierådgiver/konsulent.
