Slut maj.
Så nåede vi tidspunktet, Jonathan glædede sig mest til: Den første høst af afgrøderne. Vi har trippet lidt den sidste uges tid og hevet et par kartoffeltoppe op af jorden for blot at konstatere, at det stadig var for tidligt – kartoflerne snyder med deres hurtigt voksende stilke. Fire ærtestore kartofler var det pauvre udbytte for neden. Tilbage til rådet fra min gamle far: Vent med at høste til kartoflen har sat blomst i toppen.
Men vi har heldigvis alternativer – af samme grund satte vi et par rækker spinat i marts, selv om det udløste undrende kommentarer fra husholdningens feminine islæt: Hvad er ideen i alt det besvær for en eller to portioner spinat? Det er jo spist, næsten inden det kommer op af jorden?
Men her er det, den psykologiske faktor ikke må underkendes. Spinaten var først til at spire, og i den har været køkkenhavens opmuntrende afgrøde, når lugeriet og rugbrødsarbejdet har været mest træls. Fordi vi kunne se det gro, gro godt og sundt, og fordi de irgrønne spinatblade bare illustrerer alt det gode ved at dyrke sine egne grøntsager.
Så igår plukkede vi for første gang til en rå spinatsalat med gratineret gedeost på brødcroutoner. Et stort øjeblik, men selvfølgelig kun overturen til de kommende uges høstfest: Udover kartoflerne er også ærterne godt på vej, salaten er klar inden for en uge eller to, og så har de tidligste jordbærplanter (Sonata) sat blomster.
Det hører med, at den første høst faktisk er over en uge gammel. Men vinrabarberne stod også i græsplænen, før vi gik igang, den mest taknemmelige og vedholdende afgrøde, man kan arbejde med. Jo mere man plukker, jo mere skyder op af jorden.
Jeg smider et kilo rabarberstilke skåret i små stykker i ovnen med 600
gram syltesukker, en flækket vanillestang, nogle skiver frisk ingefær og et par stjerneanis. Lader det hele mørne ved 180 grader i cirka en time (så rabarberstykkerne beholder formen nogenlunde), hælder saften i en kasserolle og koger den ind til tyk sirup. Blander med rabarberstykkerne og fylder på patentglas til fremragende syltetøj og perfekt tilbehør til alt fra frikadeller til lammebov de næste mange måneder.
Men det er en helt anden snak.
Jonathan og jeg er enige om, at vi mindst et par gange i løbet af sommeren skal konstruere et komplet måltid af egen avl. For som han siger, kommer der et zombieangreb eller anden bilateral katastrofe, er det en klar fordel at være selvforsynende med fødevarer.
More to follow…
30 år som journalist, sportsredaktør, mad & vin skribent, restaurantanmelder, chefredaktør hos Vejle Amts Folkeblad, Jyske Medier og Jysk Fynske Medier. Selvstændig medierådgiver/konsulent.