Få ting slår en god roman ved stranden eller ved poolen – for mig er der absolut ingenting, som slår en god True Crime bog i sommerferien.
For hvad kan næsten være bedre end at læse om vaskeægte seriemordere, som muligvis stadig går rundt iblandt os, mens man hygger sig i varmen og måske får øje på den næste Ted Bundy, som leder efter passende ofre blandt tilgængelige strandsild?
Genren har aldrig fået alvorlig fat i det danske bogmarked – i England og USA fylder True Crime altid et par fag eller mere i bogladerne – og derfor må man med få undtagelser affinde sig med, at bøgerne skal læses på engelsk. Til gengæld er True Crime-litteraturen oftest holdt i et letlæselig lægmandsprog, som ikke kræver mere end grundlæggende engelskundskaber.
Her kommer fem fremragende bud på blodig sommerferielæsning. Jeg har haft dem alle med på stranden – eneste problem som følge heraf er de blikke, som visse kvinder sender én, når de får øje på bogtitel, hvor serial killer indgår…
Man skal til en antikvar for at finde titlerne i fysisk form i Danmark – til gengæld kan man hente dem hjem på ingen tid – og til ingen penge – fra udlandet via Amazon.
1. John Douglas: Mindhunter – inside the FBI’s elite serial crime unit
For alle, som følger HBO-serien Mindhunter er bogen en must-read. Handlingen i tv-serien er delvis dokumentarisk, og den bygger først og fremmest på John Douglas pionerarbejde i FBI, hvor han er en af grundlæggerne i arbejdet med at kortlægge seriemorder-adfærd. Douglas danner også inspiration for FBI-figuren Jack Crawford i Thomas Harris Hanibal Lecter-bøger/film, og det er ikke tilfældigt, at han har inspireret både roman- og manuskriptforfattere.
Få kan som Douglas tilføre fascinationen af seriemordere autenticitet og forbindelse til den virkelige verden. Næppe nogen ved mere om karakteristika og adfærdstræk for de farligste typer gerningsmænd, og Douglas har et næsten uudtømmeligt lager af konkrete sager at illustrere med. Mange af dem handler om seriemordere, vi aldrig har hørt om i Danmark, og man skal være en hård negl for ikke at blive en smule rystet over nogle af fortællingerne.
Douglas har skrevet et væld af bøger, men denne er hans bedste. Her inkluderer han sin egen baggrund og historien om FBI’s pionerarbejde fra 60erne og frem. Virkeligheden er lidt anderledes end tv-seriens fremstilling, men ikke mindre spændende. Og så indledes bogen med en beskrivelse af Douglas’s nervesammenbrud, da han overbebyrdet og stresset af utallige opklaringsarbejder var tæt på at dø eller blive reduceret til grøntsag, efter han i næsten bogstavelig forstand satte ild til hjernen – afsnittet er på mange måder mere uhyggeligt end de efterfølgende historier om seriemorderne.
Den oprindelige bog er udgivet i 95, men sidste år kom den i en opdateret udgave.
2. Ann Rule: The Stranger beside me
Denne bog vil næsten med garanti aldrig blive gjort efter, for skelettet er næsten for utroligt til at være sandt. Men det er det altså:
Ann Rule er en af USA’s flittigste true crime forfattere. Hun har dækket utallige seriemorder-sager og på et tidspunkt midt i 70erne gik hun i gang med at dække en række uopklarede mord i Seattle/Washington og senere i Utah. Omtrent samtidig arbejdede hun som frivillig på et såkaldt call-center, hvor selvmordstruede kunne ringe ind for at hente hjælp. På kontoret delte hun vagter med en flink fyr, som hun lærte at kende og blev venner med. Ted, hed han. Og ja, på et tidspunkt stod det klart for forfatteren, at hun havde delt kontor med Ted Bundy – den først hovedmistænkte og senere dømte og til sidst henrettede seriemorder med et sted mellem 18 og 60 ofre på samvittigheden.
Hvis ikke den værste, så i hvert fald den mest kendte og frygtede seriemorder gennem tiderne.
Århundredes scoop er vel stadig en underdrivelse, men for Ann Rule var det naturligvis en bizar oplevelse. Hvordan er det som enlig mor langsomt at finde ud af, at en relativ nær ven er psykopatisk kvindemorder? Hun følte sig aldrig selv i fare, men på et tidspunkt kunne hun ikke længere undertrykke en ildevarslende mistanke om, at Bundy rent faktisk var gerningsmanden, selv om han fortsatte med at bedyre sin uskyld i samtalerne med hende.
Derfor får vi som læsere to fortællinger: Bundys uhyggelige historie med udgangspunkt i natlige stalker-vandringer i Seattle over de første overfald til de rendyrkede mareridt med utømmelig appetit på timelange voldtægter og mord – og så dialogen mellem forfatter og monster, Rules egne oplevelser tættere end tæt på Bundy. Det, som gør bogen og Bundy så foruroligende uhyggelig, er netop, at han ikke fremstår som et monster sammen med Ann Rule. Men som en omsorgsfuld, empatisk fyr, som næppe heller kunne finde på at gøre hende fortræd. Han kunne være en som – os andre…
Det er stærke sager. Og selv om den oprindelige bog er fra 81 er den aldrig overgået i genren. En opdateret udgave udkom i 2008.
3. Gordon Burn: Happy like murderers – the true story of Fred and Rosemary West
Storbritannien har huset sine grusomme serieforbrydere over årtierne, næppe nogen mere uhyggelige end Fred og Rosemary West fra Gloucester i det vestlige England. Gennem alt for mange år lykkedes det parret at opretholde et kombineret bordel/guesthouse/torturanstalt/pædofili-rede, samtidig med at de slå ihjel på må og få og begravede nogle af ofrene under hus og have.
Historien er ikke fortalt mere levende og med større detaljerigdom end i Gordon Burns bog. Forfatteren er gået minutiøst til værks i sin research og har kortlagt både Fred og Rosemarys opvækst og baggrund i hudløst afslørende detaljer. Og det mest uhyggelige ved denne skrækindjagende fortælling er, at mennesker kan vokse op i relationer stort set uden moral og adfærdsbegrænsende restriktioner. Helt tæt på os “almindelige” mennesker.
Som dreng gik Fred i marken med sin far, de voldtog på skift fårene, inden faren voldtog Fred, og så var den dag gået.
Den lige linje til nogle af de store pædofili-sager herhjemme, Tønder-sagen med flere, ligger lige for, og det giver unægtelig stof til eftertanke. Ikke mindst fordi der fortsat dukker sager op, man dårligt kan få til at passe med virkeligheden.
4. Joel Norris: Serial Killers
Min første aha-oplevelse om emnet, og en særdeles grundig og velargumenteret indføring i årsager, psykologi og adfærdsmønster blandt seriemordere. Man kan finde masser af interessante betragtninger om årsagerne til, at nogle vælger en helt anden vej i tilværelsen end fleste af os andre, og vi kan alle som læsere – i hvert fald de fleste af os – føle os beroliget med, at vi heldigvis ikke hører til gruppen, som kaster monstrene af sig.
https://www.amazon.com/Serial-Killers-Joel-Norris/dp/0385263287
5. Harold Schechter: Deranged
En bog for feinschmeckere udi seriemorder-historie: Albert Fish huserede i slutningen af 20ernes New York City, og han hører stadig til de mest bizarre af alle mærkværdige mordere gennem tiderne. Sadist og sadomasochist på samme tid, en mand, som var istand til at stikke 29 spidse nåle ind i lysken for at påføre sig selv smerte. Og en morder, der som en tilsyneladende fredsommelig bedstefar-type bortførte en lille pige fra en familie, han havde indsmigret sig hos. Førte hende til et øde hus torturerede og voldtog hende, før han slog hende ihjel og flere år senere skrev detaljeret om forbrydelsen i et brev til pigens fortvivlede mor, der stadig ikke vidste, hvad der var blevet af datteren.
Og pigen var ikke hans eneste offer, langtfra.
Fish’s historie er bare så vanvittig, at den ikke kunne være skrevet som fiktion. Godt at han ikke er på fri fod i dag.
30 år som journalist, sportsredaktør, mad & vin skribent, restaurantanmelder, chefredaktør hos Vejle Amts Folkeblad, Jyske Medier og Jysk Fynske Medier. Selvstændig medierådgiver/konsulent.