tøj

Da min storebror fyldte 40, drillede jeg ham med, at han ikke længere behøvede at tænke sig meget over sin garderobe:

Du kan bare tage en sæk over hovedet, fra nu af vil alle kvinder bare kigge lige igennem dig på gaden.

Det var rigtig skægt. Indtil jeg selv nåede 40 og efter et par fingerknips yderligere en rund fødselsdag plus det løse.

Sækken vælger de færreste af os, uanset hvor gamle vi bliver, men problemet med at finde sig til rette med sin påklædning som voksen mand består og bliver kun værre, når det handler om at forny garderoben:

Med få undtagelser sigter modeforretninger  – det vi i gamle dage kaldte herreekeviperingsbutikker  – ikke just efter modne mænd i deres udtryk. Faktisk indtræffer fornemmelsen af at være en gammel idiot, som de (mindst) 30 år yngre ekspedienter kun venter på at grine af, omtrent i samme øjeblik jeg passerer indgangen.

Føler mig altid som en gæst, ingen kender eller har lyst til at snakke med og bliver lynhurtigt grebet af paranoia, så alt, hvad jeg kigger på, ligner noget, jeg er alt for gammel til. Jeg tror, jeg begyndte at stå af, dengang Mr-kæden gik over til at skrive “bux” istedet for bukser på skiltene i vinduet, jeg kunne og kan stadig ikke holde ud at tænke på ordet, mens en glat fyr smyger målebåndet om livet på mig for at konstatere, at jeg nok skal kigge efter en størrelse ’34.

Og for at være helt ærlig, gider jeg ikke længere føle mig ydmyget, hver gang der skal nyt indhold i garderobeskabet, for det skal der altså, ellers er man for alvor blevet gammel – hvordan er det nu udtrykket er: His days as a player are long gone (og vi taler ikke om fodbold).

Selvfølgelig kan man tage konen med og lade hende tæmme ekspedienterne (effektivt og no-nonsense, det må jeg give hende), men det er sgu også ydmygende og blot endnu et skridt i retning af det matriarkalske samfund, som snart er en realitet. For så begynder jeg rutinemæssigt med at vælge ud efter, hvad jeg tror, hun synes klæ’r mig bedst.

Jeg vil bare selv bestemme i fred og ro. Nethandel med tøj har jeg slet ikke tålmodighed til, det er meningsløst,når man ikke kan se sig selv i tøjet, og så er man de facto sendt ud af landet.

Hvor jeg de seneste år har befundet mig, når det gælder garderobefornyelse. Og det er altså ikke for bevidst at forringe betalingsbalancen og stikke endnu en kniv i detailhandlen, men af lutter nød. Ellers fik jeg ikke nyt tøj.

Løsning: Outlets

Til gengæld er det blevet en sport, en udsøgt fornøjelse, fordi jeg har lært at købe det mærketøj, jeg foretrækker, billigt og lettilgængeligt ved at kende oaserne. Som med en fællesbetegnelse går ind under “outlets”, en genial opfindelse, som nogen muligvis tror, vi kender til i Danmark, men som vi langtfra har forstået mulighederne af endnu.

Det gode ved outlets er ikke kun, at priserne er fordelagtige, men også at man som kunde kan luske omkring som anonym. Det kan godt være både Armani og Hugo Boss-butikkerne i outlet-landsbyerne er både unge og smarte, men de håndterer altså hver dag et helt igennem broget klientel i alt fra jakke- til fritidssæt, shorts og hvide tennissokker, russere med guldkæder og BMI plus 30-amerikanere. Og det er faktisk tilladt at kigge sig i spejlet med et Gucci-slips sat ned fra 3000 kr., selv om man står i en svedig t-shirt, som har rundet vask nummer 100.

Man behøver ikke være bange for at møde hverken David Beckham eller Tom Cruise, for mærkevarernes luksuskunder holder sig langt væk fra outlets, faktisk tilhører man i den sammenhæng den mest trashy-forbrugerkreds på planeten.

Det er stadig værre at købe schweizerure af smilende afrikanere på stranden i Marbella, men er penge en teoretisk udfordring, gider man ikke kigge på tøj nedsat med 70 procent, fordi det er so yester-year. Det samme er naturligvis det publikum, som hjemsøger outlet-landsbyerne.

Men det er jeg ligeglad med, tøjet er ikke kopivarer, og jeg skal ikke stå ved siden af Daniel Craig i min nye Paul Smith skjorte. Dem, jeg er sammen med (mig selv inklusive), kan ikke se, om snittet er et halvt eller helt år for sent på den, jeg skal bare koncentrere mig om at finde noget tøj jeg kan lide. Med den  – og det indrømmer jeg blankt – snob-tryghed der ligger i at vide, at førende designere på et tidspunkt har fundet det umagen værd at lægge navn til tekstilet.

Tilsyneladende er alle glade. Modehusene slipper af med restlageret – og de forærer stadig ikke ligefrem varene væk: hvis et jakkesæt har kostet 12.000 kr., skal man stadig til lommerne, selv om prisen er reduceret med 8-9000. – og designerbutikkerne på de dyre gader i storbycentrum servicerer et andet klientel.

Italien med stil

Skal man ud at rejse omtrent hvorhen i verden, det skal være, kan man med et par klik orientere sig om outletmulighederne på nettet. De er overalt (undtagen i Danmark) men er ikke alle lige velassorterede.

Mine bedste oplevelser har været i USA, England og Italien med sidstnævnte et mulehår foran i forhold til eksklusivitet og klasse.

Det skulle da også være underligt andet, når nu Italien er førende modenation, men kommer man forbi The Mall outlet pick up syd for Firenze  – tæt på motorvejen cirka 20 km fra centrum – kan man vælte sig i en syndflod af italienske luksusmærker til rimelige priser. Og butikkerne er mere velassorterede end de samme mærkevare butikker i outlets  i andre lande. Til gengæld er det stort set kun italienske mærker, man finder her og kun tøj.

Er man højere mod nord i omegnen af Piemonte og Milano, kan jeg anbefale Serrravalle Designer Outlets cirka 50 km stik syd for Milano. Her finder man også et rigt udvalg af italiensk design, men også udenlandske mærker plus køkkentøj og meget andet – og pludselig har man en trykkoger med i bagagerummet.

Outlethimlen tæt på Silverstone

I Storbritannien slår én outletlandsby alle andre: Bicester Village et halvt hundrede km nordvest for London, ikke langt fra Silverstone Formel 1 banen. Det er langt ude på landet, men ikke længere end en time i næsten nonstop busafgange fra London centrum, med tog er transporttiden tre kvarter.

Her er man omtrent i outlet-himlen. Et gigantisk udvalg af tøj- og skomærker fra Storbritannien, kontinentet og USA – foruden ure, tasker og meget andet. Det kan anbefales at komme først på dagen, men der går til gengæld også hurtigt det meste af en dag her. Ligesom på de anbefalede outlets i Italien spiser man glimrende her, en fordel man kigger forgæves efter på Outletkulturens fødested, USA.

Premium Outlets duer i staterne

Men selv om man ofte spiser dårligt, er det altid et besøg værd at runde en outletvillage i USA, dels er der ufattelig mange af dem, dels er prisniveauet endnu lavere end i USA, dels kan man vælge mellem både amerikansk og europæisk design.

Det er som udgangspunkt værd at kigge efter kæden Premium Outlets, som er klart førende med tøj og design. Landsbyerne findes overalt i New England, og den måske mest velassorterede filial finder man en time nord for New York i Woodbury Common i Orange County.

220 butikker samlet i samme klynge og afgjort en heldagsudflugt, hvis man skal have det hele med, for her er alle førende sportsmærker, sko og designerbrands repræsenteret.

Lidt mindre udgaver finder man blandet andet i Californien ved San Francisco  og Palm Springs og i Florida ved Orlando – som har ikke mindre end to af slagsen inden for 10-15 km’s afstand.

Premium Outlets har mange konkurrenter, men tjek dem ud på nettet først, så du har et overblik over udvalget og ikke risikerer at spilde en dag på ubrugeligt isenkram og en udvidet Levis’ store.

Befinder man sig i øvrigt i New York og orker ikke at bevæge sig ud af byen, findes et bekvemt alternativ. Century 21 er et gigantisk stormagasin indrettet som en outletbutik med mærkevarer fra hele verden. Sat voldsomt ned. Her kan man blandt andet gøre rigtig gode jakkesætkøb af både italienske og amerikanske designere.

Adressen er meget tæt på Ground Zero i Lower Manhatten, men kæden har tilsyneladende knopskudt til andre adresser i New York, så tjek hjemmefra.