En bekendt definerede helt rammende The Wire med følgende bemærkning: En fantastisk serie, men ikke en serie, jeg kunne holde ud at se igen. I modsætning til for eksempel Sopranos.
Og det er ramt i plet. The Wire, 2002-08, er et socialrealistisk portræt af den mistrøstige storby Baltimore oplevet gennem fem scenarier, og den har mere på hjerte, rummer mere hjerteskærende substans og dybde end nogen anden tv-serie før eller siden. Men den er også tung og dyster.
Måske kan jeg se den igen, men der skal gå endnu en rum tid, før jeg orker.
Men det bør ikke afholde nogen fra at gå igang. Det er ganske enkelt et mesterværk, som til det yderste af fingerspidserne udnytter genrens muligheder for at gå i dybden og skildre skæbner og relationer uden tidsmæssige begrænsninger. The Wire burde være obligatorisk pensum i alle amerikaneres skolegang, for den giver et enestående bud på – og indblik i – det amerikanske samfunds indbyggede, kroniske modsætninger.
Serien følger narkogangstere, desillusionerede politifolk, ditto skolelærere, korrupte politikere, fagforeningsfolk i lommen på gangstere og hjemløse, udstødte og misbrugere i en tidsmosaik, hvor ender mødes og handlingen sindrigt bringes på indbyrdes omgangshøjde i tålmodigt tempo. Alle kæmper en ulige kamp for at gøre en forskel, for at skabe en tilværelse for sig selv og måske andre eller for bare at overleve. Og ingen har det let.
Store skuespillere har tidlige, vigtige roller: Idris Elba, Dominic West og ikke mindst Michael K. Williams som den homoseksuelle Robin Hood-gangster Omar Little, min yndlingsfigur i serien.
The Wire har utvivlsomt defineret sin egen vej i serieuniverset og givet inspiration til serier som True Detective og Gommorah. Originalen knejser stadig majestætisk.
Bedømmelse: 9/10
© 2018, Morten Guldberg. All rights reserved.
30 år som journalist, sportsredaktør, mad & vin skribent, restaurantanmelder, chefredaktør hos Vejle Amts Folkeblad, Jyske Medier og Jysk Fynske Medier. Selvstændig medierådgiver/konsulent.
