• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hjem
  • English Articles
  • Kontakt
  • Om

mancave.dk

For mænd i deres bedste alder

  • Mad/Vin
  • Film/Serier
  • Sport
  • Rejser
  • Tech/Gadgets
  • Fritid
  • Room 217
  • Artikelserier
Hjem | Rejser

Rejser

Mange af os supplerer familieferierne med småture med vennerne. Til for eksempel fodbold eller koncerter rundt om i Europa, fisketure i Norge eller Canada eller bare en storbyferie uden obligatoriske seværdigheder. Vi udveksler tips og gode ideer. Bidrag gerne med gode erfaringer.
skriv til mancave.dk

Til tyrefægtning i Portugal – de har deres helt eget system

11 juni 2018 by Gorm Bjerre

En Cavaleiro prikker til tyren. Foto: Gorm Bjerre

Den portugisiske tyrefægtning adskiller sig på væsentlige punkter fra den spanske, som nok er den, de fleste har et kendskab til – og en forudfattet mening om.

  • For det første slår portugiserne ikke tyren ihjel (siden ca 1830’rne, bestemt af Kong Miguel) – i det mindste ikke i arenaen…
  • For det andet foregår meget af kampen til hest.
  • For det tredje, er en af de mest populæreste faser under tyrefægtningen, når Forcado’erne gør deres entre i arenaen og med de bare næver kæmper med tyren.

Tyrefægningen har sin oprindelse i 1600-tallet som adspredelse for aristokratiet, denne oprindelse sætter også i nutiden, sit i præg på rollefordeling.

Aftenens aktører præsenteres. Foto: Gorm Bjerre

Rollefordelingen er tydelig, de fornemme Cavaleiros til hest, middelalderens riddere, der med stor elegance rider meget tæt på tyren, dog uden kontakt – ud over de spidse spyd.

Den grønne Cavaleiro hilser på folket. Foto: Gorm Bjerre

 

Cavaleiro, ridderen – og tyren. Foto: Gorm Bjerre

Så er der Touriros, infanteriet, der kæmper til fods, med kappe.

Touriro, en af fodfolket. Foto: Gorm Bjerre

Den laveste klasse Forcado’erne, der som før nævnt, møder tyren som den er – og de følger en helt bestemt tradition. De otte mand tager opstilling på en lang række foran tyren, der til sidst beslutter sig for at gå til angreb på den forreste Forcado, der adræt kaster sig op over hornene (eller forsøger), de øvrige forsøger at holde tyren fast, blandt andet med tradition for at holde den i halen. Det ser halsbrækkende og risikabelt ud, blå mærker og småskrammer kan ikke undgås – i hvad der vel også kan betragtes som en form for manddomsprøve.

Efter kampen eskorteres tyren ud af arenaen af en flok stude, Forcado’erne gør igen deres entre og modtager deres fortjente del af publikums hyldest.

Flyvetur til forreste Forcado. Foto: Gorm Bjerre

 

Andre Forcadoer i aktion. Foto: Gorm Bjerre

 

Og så er der disse unavngivne gutter – udenfor kategori – der fjerner tyrenes og hestenes efterladenskaber. Foto: Gorm  Bjerre

 

Hovedpersoner hyldes af publikum. Foto: Gorm Bjerre

Der er meget forskellige holdninger til tyrefægning – der er et grundelement af barbari i at lade dyr indgå i denne type underholdning – men på en lun sommeraften i fx Lissabons arena, med tæt på fuldt hus, med et kulørt og lokalt højrøstet folkeliv – ja, så kan jeg godt blive revet med af stemningen.

Praça de Touros do Campo Pequeno. Foto: Gorm Bjerre

 

I pausen, trængsel ved ølhanerne, blandt andet… Foto: Gorm Bjerre

Fakta

Praça de Touros do Campo Pequeno, Lissabons arena i maurisk stil er fra 1890’erne, har kapacitet til ca 6800 espectadores til tyrefægtning og ca 10000 til koncerter.
Som hovedregel afholdes her tyrefægtning hver anden torsdag, sent om aftenen og typisk i sommerhalvåret.

Aftenstemning ved arenaen. Foto: Gorm Bjerre

Det aktuelle program inkl koncerter kan ses på Campo Pequenos hjemmeside og
turistkontoret, på fx den centrale plads Praça do Comércio, kan hjælpe med billetterne.

Gorm Bjerre

Årgang 1963 – bopæl i Århus siden 1982.

Interesser: rejser, foto, Jazz, Classic Cars, mad & vin, loppemarkedsfund.

Profession: Økonom fra Århus Universitet, arbejder som IT-udvikler på Teknologisk Institut.

Filed Under: Rejser Tagged With: lissabon, portugal, tyrefægning, tyrefægterarena

Von Trips og meget mere: Læg vejen forbi Hamburgs museum for bilnørder

5 juni 2018 by Gorm Bjerre

Flere og flere har fået øjnene op for Hamburg som mål for en forlænget week-end udflugt. I byen findes AUTOMUSEUM PROTOTYP, som har adresse i Speicherstadt, bydelen med de klassiske røde murstenspakhuse, der nu om dage anvendes kreativt til meget andet end opbevaring af ‘ægte’ tæpper.

AUTOMUSEUM PROTOTYP har fokus på hjemlandets klassikere efter 1945 – dermed naturligt fokus på VW og særligt Porsche – samlingen virker ved første øjekast beskeden og overskuelig – men for petrol heads som undertegnede, er der rigtig meget at fordybe sig i.

   

Et særligt afsnit i underetagen er dedikeret Wolfgang von Trips, en Gentleman Driver fra 50’erne.

Von Trips, hvis fulde navn var ikke mindre end Wolfgang Alexander Albert Eduard Maximilian Reichsgraf Berghe von Trips (4. Maj 1928 – 10. September 1961), omkom på Monza i sin Ferrari efter sammenstød med Jim Clarks Lotus – men det er en helt anden historie.

Ud over selve historien om Von Trips, er det også et fascinerende tidsbillede af (d)en klassiske epoke i bil- og racing-historien – rigt illustreret med plakater, avisklip og memorabilia.

Wolfgang Alexander Albert Eduard Maximilian Reichsgraf Berghe von Trips (4. Maj 1928 – 10. Sept. 1961)

 

Og de mange flotte skala-modeller fra Porsche, Auto-Union m.fl. giver inspiration til at se og gense de respektive museer i Stuttgart og Ingolstadt 🙂

Auto-Union type C, fra 30’rne – 16 cyl – helt vild!
Porsche 917/30 CAN-AM Brian Redman / Mark Donohue / 1000+ HK!

AUTOMUSEUM PROTOTYP har også en glimrende cafe – og ikke mindst en velassorteret butik med spændende bøger, fantastiske bilmodeller, flotte plakater etc – og butikken er tilgængelig uden at besøge selve udstillingen, men gør det alligevel! Viel Spaß 🙂

249 € – ja tak 🙂

Fakta

Adresse: Shanghaiallee 7, 20457 Hamburg – og det er kun en rask gåtur fra banegården.

Lukket mandag.

Læs mere

Gorm Bjerre

Årgang 1963 – bopæl i Århus siden 1982.

Interesser: rejser, foto, Jazz, Classic Cars, mad & vin, loppemarkedsfund.

Profession: Økonom fra Århus Universitet, arbejder som IT-udvikler på Teknologisk Institut.

Filed Under: Fritid, Rejser

Min Mancave i Berlin

16 maj 2018 by Ulrik Kristiansen

Berlin i forårsstemning – foto: Berlinblog.dk

Berlin er fuld af historie. Hvis du vil fordybe dig i krigens rædsler, sporene efter nazisterne eller den kolde krig er her nok at tage fat på. Berlin byder også på kreativitet i sin byudvikling, start-ups, kunst og kultur.

Jeg kan nørde rundt i dagevis for at finde og forstå de særreste detaljer.

Jeg kan springe på cyklen, i toget eller bilen –  eller bare vandre rundt i byen – for at finde de oplevelser, der inspirerer mig. Berlin giver mig et frirum til at dyrke mine interesser, lade op og opleve en by, der hele tiden udvikler og forandrer sig.

Det vilde vesten ligger lige uden for Berlin 

Mary’s Saloon – foto: Berlinblog.dk

Mange forbinder måske Berlin med dens technomiljø, som var stort i 1990’erne.  Jeg forbinder mere Berlin med en lang række meget forskellige subkulturer.

En af de subkulturer, der overraskede mig mest var en aften på Mary’s Saloon i Westernbyen Old Texas Town.

Her har en forening opbygget deres egen lille western-by, og de mener det seriøst.

De første år levede foreningen i det skjulte, for det var først efter 2. verdenskrigs afslutning og fredens udbrud at man sådan officielt kunne have en forening, der dyrker den amerikanske kultur.

I slutningen af 1960’erne købte foreningen et stykke jord og gik i gang med at opføre western-byen Old Texas Town.

Der er gang i den på Mary’s Saloon. I dag som da de startede i 1968 og som for 200 år siden i det vilde vesten.

læs mere om Old Texas Town her

David Bowie satte sit præg på Berlin og Berlin påvirkede David Bowie

David Bowie i Berlin –  foto:Berlinblog.dk

David Bowie var en ufattelig kreativ person og havde modet til at gå egne vegne.

I Berlin skrev Bowie musikken til albummene Low, ”Heroes” og Lodger og til filmen Christiane F – wir Kinder vom Bahnhof Zoo, hvor han også medvirkede.

Bowie arbejdede sammen med Hansa Studio, som arrangerer byvandringer igennem de kvarterer og  steder, som har haft en betydning for David Bowies ophold i Berlin.

En interessant byvandring med masser af historie fra 1970’ernes Vestberlin.

Læs mere om David Bowies Berlin her

Craft Beer i kreative omgivelser

BLRO Biergarten – foto: Berlinblog.dk

Ingen tur til Berlin uden også at slukke tørsten.

På BRLO kan du opleve mikrobrygget øl, god mad og kreativ atmosfære. BRLO startede som et Berlin start-up i 2014 og efterhånden kan man finde BRLO øl allevegne.

BRLO Brwhouse er bygget op af 38 gamle skibscontainere. Det er rigtig flot, og jeg kommer i godt humør af omgivelserne og de gode øl.

Mere om BRLO Biergarten her

Klassiske biler

Classic-Remise – foto: Berlinblog.dk

En gammel sporvognsremise fra omkring år 1900 er ombygget til kæmpe garageanlæg og tilholdssted for folk med interesse for klassiske biler.

Classic Remise er ikke noget museum, men i stedet et levende sted, hvor bilentusiaster opbevarer, passer og plejer deres køretøjer.

Her er gratis adgang, og så længe du ikke piller ved bilerne, er du velkommen til at kigge på samlingen af ædle og eksotiske biler.

Mere om Classic-Remise her

Classic-Remise – foto: Berlinblog.dk

Thai Food Marked lørdag og søndag

Det, der engang i 1990’erne startede med blot at være et sted, hvor thailændere mødtes i parken i weekenden, har udviklet sig til det helt store thai marked.

Markedet har altså klaret sig i mere end 20 år, men det bliver nok ikke ved.

Markedet passer nemlig ikke ind i reglerne for fødevaremarkeder, parkbenyttelse eller næringsdrivende. Og det forstår jeg godt; jeg holder bare så meget af dette marked, og jeg håber, det får lov at bestå.

Markedet er velbesøgt, så det er en god idé at komme umiddelbart efter det åbner lørdag og søndag kl. 12.

Mere om Thai Food Marked her

Thai Food Market – foto: Berlinblog.dk

 

Ulrik Kristiansen

Ulrik Kristiansen har siden 2014 udgivet Berlinblog.dk med indtryk, inspiration og anderledes oplevelser i Berlin.

www.berlinblog.dk/

Filed Under: Rejser Tagged With: Berlin, rejser

Fem restauranttips til London

11 maj 2018 by Morten Guldberg

På vej til London med mod på at spise godt uden at blive flået i stykker?

Jagten på restauranter med et fornuftigt forhold mellem pris og kvalitet er ikke uproblematisk i en af Europas gastronomiske metropoler, for få hovedstæder har flere turistfælder end netop London. Og selv om pundet ikke er, hvad har været, er prisniveauet stadig relativt højt – intet er mere ærgerligt end både at spilde tid og mange penge på en dårlig restaurantoplevelse.

Vælg restauranterne hjemmefra (og ikke når man både er sulten og stresset), bestil bord i god tid og gå langt uden om Tripadvisor som guide til de bedste spisesteder. Her er fem aktuelle bud på fine oplevelser i forskellige prisklasser:

Hélène Darroze at the Connaught – Michelinkøkken med frokosttilbud

Restauranten i det fashionable Mayfair-hotel med to Michelin-stjerner repræsenterer en enestående mulighed for at spise eksklusivt for beskedne penge. Tilmed kan man  reservere bord med et par dages varsel, hvis man benytter restaurantens frokosttilbud på hverdage.

Chefkok og ejer Hélène Darroze er ingen Madame  hvem som helst: Kåret til verdens bedste kvindelige køkkenchef i 2015 repræsenterer hun den feminine revolution på den globale køkkenscene. Hun agerede model for den kvindelige hovedrolle i mad-tegnefilmen Ratatouille, men det er i den kuriøse afdeling – hun er en blændende kok og hendes fransk/britiske dekonstruktive behandling af sæsonernes allerbedste råvarer, vil rumme en stor oplevelse for alle.

Om aftenen og i weekenden er prisniveauet som på andre stjernerestauranter i London: Dyrt. Men som før nævnt er er der potentiale i hverdagsfrokosten til p.t. 55 pund (475 kr.) for tre retter med to glas vin og vand – med tre muligheder i hver kategori (forret/hovedret/dessert), og forinden disker køkkenet op med to hold appetizers, ligesom gæsterne får en lille kage i diskret papemballage med i farvelhilsen. 16 procents drikkepenge ryger på regningen, men det ændrer ikke ved, at man får en kæmpe oplevelse for pengene. Vil man have den store tur om aftenen med inspirationsmenu og tilhørende vin-ditto må man op i nærheden af 3000 kroner kuverten eller marginalt mere end den tilsvarende pris på danske, enstjernede, Michelinrestauranter.

Vi nød både foie gras, vilde hvidløg, Sankt Peterfisk og confiteret and -alle i stilrene, uventede variationer med fuld respekt for råvarernes udtryk.

Om det er stedet for en lads-fodboldtur med gutterne, skal man selvfølgelig overveje på forhånd. Omgivelserne er stilige, afdæmpede men ganske afslappede, og man behøver ikke få angstanfald for ”fin restaurant”-mødet – kommer man lidt for tidligt, når man et lille ophold i Connaughts bar, hvor man skal vare sig for at bestille for meget, men selv uden bar-ordrer sørger tjeneren for en karaffelvand, nødder og chips uden beregning, og i lædermøblementet kan man – mellem misundelige blikke på champagnerne det tempererede barskab –  foretage sine egne, antropologiske studier af de virkelig rige, som ikke behøver skilte med formuen. T-shirt og jeans strider ikke mod dress code i hverken bar eller restaurant, til gengæld er servicesen stilig som på tilsvarende restauranter i Frankrig.

Carlos Place, Mayfair, 44 (0)20 7499 7070/ www.the-connaught.co.uk. Åben frokost og aften mandag-søndag

Hakkasan – Tigerkøkken med stil og kick

Lydniveauet er højere på britiske restauranter er væsentlig højere end herhjemme – og det skal man godt nok vænne sig til, men det nytter ikke at brokke sig – heller ikke selv om man sidder på Michelinrestaurant i det centrale London hos byens vel nok mest spændende fortolker af det kinesiske køkken.

Hakkasan er enstjernet Michelinrestaurant og udgangspunkt for efterhånden en hel kæde af stjernerestauranter i hele verden. Fra den store bouncer i yderdøren ned til garderoben med de skarpe, østeuropæiske værtinder til det spagsomt oplyste restaurantlokale med den infernalske larm og høje musik kan man føle sig hensæt til nok så beskedne restaurantmiljøer, som de tager sig ud i alle engelske storbyer.

Men tag ikke fejl. Det er her – 50 meter fra hjørnet af Oxford Street og Tottenham Court Road – den originale restaurant brølede ind på scenen ved årtusindeskiftet og som den første hentede Michelonanerkendelse til et kinesiske køkken.

Den holder man fortjent fortsat – køkkenet er innovativt, anderledes og fuld af små overraskelser, hvad enten man kaster sig ud i signaturretterne Pekingand, crispy duck salad eller det righoldige udvalg af dim sum. Det lidt forvirrende spisekort kræver et nærmere studie, men kan vælge en af de faste menuer fra 400 kroner og opad og slippe fra en aftenmiddag for et stykke under 1000 kroner kuverten, inklusive et pænt udvalg af hvide vine og bobler fra det rimeligt prissatte vinkort.

De travle, men vidende tjener manøvrerer rundt i de smalle passager mellem bordene, og man skal være indstillet på, at et måltid overstås på to  timer, hvor der kommer et nyt hold til bordet. Men kan man indrette sig efter forholdene, kan man opleve et kinesisk fortolket køkken, som næppe findes magen til andetsteds.

Hanway Place 8, 44 (0) 20 79277000/www.hakkazan.com. Åben frokost og aften, mandag-søndag

Ceviche Soho – tapas på sydamerikansk

Som nyttigt alternativ til Michelinguiden, kan man studere ugemagasinet Timeouts restaurant-anbefalinger for London. De har en top-100 frit tilgængelig på nettet, og magasinet ser udelukkende på, hvor man får mest for pengene. En flot nummer seks på den liste er peruanske Ceviche, som bestemt lever op til anbefalingen.

Vi er langt fra luksusrestaurant her: Man sidder ved rustikke borde uden dug, folk rykker mellem bar og restaurant, og tjenerne er uformelle, men til gengæld særdeles hjælpsomme.

Først og fremmest er maden unik og meget spændende. Det peruanske køkken siger ikke os danskere ret meget, englænderne har først stiftet bekendtskab med det indenfor den seneste halve snes år, men i Sydamerika rangerer det japansk/europæisk påvirkede køkken status helt i top. Ceviche er ikke bare navnet på restauranten og en kogebog, som er oversat til dansk – det er også betegnelsen for den peruanske variant af sushi, rå fisk marineret i en blanding af lime, hvidløg, ingefær og olie.

Specielt havbars-varianten kan anbefales, men husets håndtering af fisk og skaldyr er forbilledlig. Kalvehjerte og diverse kødudskæringer hører også til specialiteterne, som naturligvis omfatter majs i et væld af tilberedninger. Alt serveres tapas-style i små portioner, og prisniveauet er så venligt lavt, at man snildt kan bestille tre-fire retter hver og stadig have rigelig til at dele mellem fire gæster. Restauratør og indehaver Martin Morales åbnede Ceviche i 2012, og den er siden vokset til fire filialer. Soho huser den originale i et meget hyggeligt kvarter, hvor man i godt vejr kan snuppe et pint eller gin og tonic på en af de mange barer/pubber. Eller snuppe en cocktail i Ceviches egen bar.

Frith Street 17, Soho, tlf. (44) 020 7292 2040/www.cevicheuk.com Åben alle dage til frokost og aften

 

Cafe Spice Namasté – raffineret og hjertevarmt indisk

Jeg opdagede restauranten tilfældigt for snart 20 år siden og har været uregelmæssigt forbi siden og vil nødig besøge  London foruden en visit til Namasté en rask gåtur fra Tower Hill i udkanten af det finansielle centrum i den britiske hovedstad.

Restauranten er ikke den dyreste, men den bedste indiske restaurant jeg har besøgt i England, og jeg har godt nok været på mange. Chefkok og indehaver Cyrus Todiwala orkestrerer et franskinspireret, indisk stil med signaturretter fra hele Indien snarere end en enkelt provins. Til gengæld forfalder han aldrig til nemme britisk/indiske restaurantclicheer fyldt med olie og besvimende mængder chili. På Namasté kan man nyde nuancerne i de enkelte krydderiblandinger, som rummer præcision og raffinementer som desværre alt for få.

Indretningen er også lidt atypisk for indiske restauranter i Storbritannien, et stort lyst lokale med  masser af farver på væggene, træmøbler og borde uden dug, men tag ikke fejl,   når måltidet begynder er man afgjort henført til Fjernøsten. Valgmulighederne er mange men grundigt forklaret, og det er ingen dårlig idé at lade værten bestemme men fast menu til 350 kroner med otte for- og hovedretter med dessert og kaffe – eller knap det dobbelte for luksusudgaven med tilhørende vin. Det kan dårligt gøres bedre og billigere.

Cyrus Todiwala er forfatter til hele fem kogebøger, som også kan anbefales. Ligesom et udvalg af krydderiblandinger kan de købes i restauranten, hvis der er plads i kufferten.

16 Prescot Street | Aldgate, tlf. (44) 020748892427/www.cafespice.co.uk

Åben mandag-lørdag om aftenen

Joy King Lau –En kærkommen undtagelse for reglen i Chinatown

Kun en superoptimist vover sig på restaurant I Chinatown uden forhåndsviden, for intet sted i London er faren for at ryge direkte i turistfælden mere overhængende. Men står man lidt og hænger ved en af pubberne i Soho, kan man jo spørge sig for efter tips til lokale spisesteder, og det gjorde vi med fantastisk resultat.

Den lille håndfuld gader nord for Leicester Square rummer den største koncentration af restauranter i storbyen, men chancen for at finde en god én af slagsen er på linje med de tilsvarende muligheder på Bruxelles berygtede Rue des Bouchers. Næsten lig nul.

Men her kommer en undtagelse: Joy King Lau på den lillebitte Leicester Street (ikke Square) serverer førsteklasses dim sum (kød og grønt pakket ind i rispapir dampet eller friturestegt) og en glimrende Peking and lavet traditionelt efter bogen. Prisniveauet er overkommeligt for ikke at sige uforskammet lavt – man spiser fint for 200 kroner kuverten, de kinesiske øl er prissat til under 40 kroner – og så sidder man i selskab med kinesere ved de øvrige borde, hvilket altid er betryggende. Dim sum er fortrinsvis beregnet til frokostgæster inden klokken fem om eftermiddagen, og alene derfor kan det betale sig at vælge frokost fremfor aftensmad her. Men kommer man om aftenen, er der ingen grund til at fortvivle. Prøv potpourri-udvalget af dim sum til forret, hvis det bliver for indviklet at vælge fra listen, men prøv dem, for de virkelig gode.

Leicester Street 3, Soho; (020) 7437 1132 www.joykinglau.com

Åben alle dage til frokost og aften

Morten Guldberg

30 år som journalist, sportsredaktør, mad & vin skribent, restaurantanmelder, chefredaktør hos Vejle Amts Folkeblad, Jyske Medier og Jysk Fynske Medier. Selvstændig medierådgiver/konsulent.

mortenguldberg.dk

Filed Under: Rejser Tagged With: mad, rejser, restauranter

Lissabon – ‘futebol’ med Sporting Clube de Portugal vs A.S. Roma

22 april 2018 by Gorm Bjerre

På et sommerbesøg i Lissabon for et par år siden, blev jeg tilfældigvis opmærksom på muligheden at opleve en (venskabs)kamp med hjemmeholdet Sporting Clube de Portugal mod A.S. Roma.

Så: besøg i billetsalget + endnu ikke udsolgt + en hurtig beslutning + 25€ => nu, med en billet til en stor oplevelse rigere.

Inden kampstart, er det også her en oplevelse at opleve folkelivet og den gode stemning udenfor stadium: her er gadekøkkener, familier, unge, gamle og dem (som jeg) midt imellem:

Sportings hjemmebane er Estádio José Alvalade – fra 2003 i det nordlige Lissabon, nyt moderne stadion med plads til ca 50.000, og var således klar til at være en central skueplads for UEFA 2004. Stadion er kun et par stenkast fra Campo Grande metro- og bus-station, så offentlig transport til og fra er tip-top.

Sporting Clube de Portugal benævnes ofte Sporting Lisbon/Lissabon, men Sporting Clube de Portugal er altså det officielle navn – ofte bare Sporting eller SCP i daglig omtale.

Benfica, Porto og Sporting udgør tilsammen Três Grandes – de 3 storklubber, som bl.a. aldrig har været udenfor den bedste portugisiske række – og som med meget få undtagelser på klassisk oligopol-vis, har delt pokalerne mellem sig.

 

 

 

Stadion er godt fyldt op og der er høj stemning, særligt i betragtning af ‘kun’ en venskabskamp på en lun sommeraften, der også indbyder til strand, grill og fortorvscafe.

Directivo Ultras XXI – aka DUXXI – er Sportings supporter-gruppe, der absolut sætter deres præg på stemningen.
Bemærk talerstolen, mærket Directivo Ultras XXI, hvor fra 2 indpiskere styrer tropperne.

 

Slutresultat 2-0 til Sporting og 38.401 Spectadores – great fun – en spændende og meget farverig ferie-oplevelse rigere 🙂

 

Mit tip som nævnt er Sportings stadion er kun et par stenkast fra Campo Grande metro- og bus-station, så offentlig transport er lige til døren.

Billet købte jeg nogle dage i forvejen i billetsalget ved stadion – ellers check on line OFFICIAL WEBSITE OF SPORTING CLUBE DE PORTUGAL

En anden mulighed er fx kampe med: S.L. Benfica

Gorm Bjerre

Årgang 1963 – bopæl i Århus siden 1982.

Interesser: rejser, foto, Jazz, Classic Cars, mad & vin, loppemarkedsfund.

Profession: Økonom fra Århus Universitet, arbejder som IT-udvikler på Teknologisk Institut.

Filed Under: Rejser

Dublin – Saint Patrick’s Day 2018

20 april 2018 by Gorm Bjerre

Saint Patrick’s Day er en stor begivenhed i Irland, USA og mange andre lande.

Efter at have oplevet Saint Patrick’s Day i Cork, Ireland (2016) og Seattle, USA (2017), var målet i år Dublin.

Dagen er opkaldt efter Patrick (385–461), der var tilrejsende missionær i ‘the dark ages’ med stor indflydelse på kristendommens indførelse i Irland og siden biskop og skytshelgen.

Patrick’s dødsdag er den 17. marts og det er så blevet ophøjet til Saint Patrick’s Day, der fejres verden rundt med parader, gøgl og mere seriøse kulturbegivenheder.

Et markant indslag i paraden er High School marching bands, typisk fra USA – disse skoler må have særdeles gavmilde sponsorer, der gør det muligt at disse imponerende bands med hundredvis af musikanter + instrumenter + uniformer + cheerleaders, kan rejse til Irland og deltage.

Tilskuerne og deres mere eller mindre fantasifulde udklædninger, er også en væsentlig del af begivenheden. Ud over grønt (naturligvis) og farverne i det irske flag, er der andre gennemgående temaer, (der også ivrigt promoveres af de mange lokale souvenir-butikker), fx:

  • the Leprechaun – en klassisk figur fra den irske folklore – en (lille) skægget herre, typisk i grøn jakke, hat og knæbukser. Vogter i følge folkloren en spand guld for enden af regnbuen
  • the Shamrock – trekløveret – symbol for Irland og irishmen – og i følge overleveringerne Saint Patrick’s symbol for den hellige treenighed
  • Vikinger – de ‘besøgte’ ca 900-1000 det østlige Irland – men nu om dage er vikinger jo populære i hele verden, intet er som i gamle dage 😉
  • Globalisering – gæster fra hele verden – og dermed også ny gastronomi ;-)…

 

Senere på dagen, efter paraden er der høj stemning på byens pubs – og for, som et ekstra krydderi, på lige netop denne dag, besejrer Irland ærkemodstanderen England i rugby  24-15, og det på Englands traditionelle hjemmebane i Twickenham – endnu et væsentlige bidrag til den festlige stemning.

Mit tip er mindst en enkelt gang at opleve en Saint Patrick’s Day i Irland, USA m.fl.
– eller hvor der ellers er tradition for fejring af denne dag.

Great fun, Sláinte Mhaith ! – and another round of Guinness, please…

Og Dublin er selvfølgelig også et godt udgangspunkt for at opleve meget andet i Dublin og resten af Irland, men det er en helt anden historie…

Foto-reportage fra Saint Patrick’s Day, Dublin 2018

PS: også den udsendte medarbejders kamera er i grønt:

Gorm Bjerre

Årgang 1963 – bopæl i Århus siden 1982.

Interesser: rejser, foto, Jazz, Classic Cars, mad & vin, loppemarkedsfund.

Profession: Økonom fra Århus Universitet, arbejder som IT-udvikler på Teknologisk Institut.

Filed Under: Rejser

Primary Sidebar

Følg os

[aps-social id="1"]

RSS Seneste fra Twitter

Footer

Kategorier

  • Mad/Vin
  • Film/Serier
  • Sport
  • Rejser
  • Tech/Gadgets
  • Fritid
  • Room 217
  • Artikelserier

Udvalgte

  • Om
  • Artikleserier
  • English

FØLG OS

[aps-social id="2"]

Partners

mortenguldberg.dk ⚦
…dit navn? dit firma?

Copyright © 2023 · News Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in

Real men don't eat cookies?! Jamen cookies er nødvendige for at få sitet til at fungere bedst muligt. Men bare roligt, vores anonyme cookies på dette site anvendes hovedsagligt til trafikmålinger og optimering af indholdet på siderne. Indstillinger

Overblik

Denne hjemmeside fungerer, ligesom de fleste andre hjemmesider, bedst, hvis du tillader brug af cookies.

Ved besøg af denne side vil vi muligvis sende (og gemme) en cookie på din browser.

En cookie er en lille tekstfil som sendes fra web serveren til web browseren (eksempelvis Chrome eller Internet Explorer). Denne cookie gør det muligt for hjemmesiden eller serveren at indsamle specifik, men begrænset information fra web browseren om den besøgende (dig).

Strengt nødvendigt cookie

Strengt nødvendigt cookie bør altid være aktiveret, så vi kan gemme dine præferencer for cookieindstillinger.

Hvis du deaktiverer denne cookie, kan vi ikke gemme dine præferencer. Det betyder, at hver gang du besøger denne hjemmeside, skal du aktivere eller deaktivere cookies igen.

3. part Cookies

Denne hjemmeside bruger Google Analytics og Facebook til at indsamle anonyme oplysninger som antallet af besøgende på webstedet og de mest populære sider.

At holde denne cookie aktiveret hjælper os med at forbedre vores hjemmeside.

Aktiver venligst Strengt Nødvendige Cookies til venstre først, så vi kan gemme dine præferencer :-)

Privacy Policy & Cookie Policy

Flere oplysninger om Privacy Policy Terms of Use & Cookie Policy.

For mere information om cookies kan du besøge denne hjemmeside.