Den fortjener en æresplads, serien som var 10 år forud for sin tid, og som i retrospekt fik masser af indflydelse på genrens udvikling.
En serie som Fargo skylder Twin Peaks en del, og den særegne blanding af krimi, horror og tyk ironi gør Twin Peaks til et tidløst kultfænomen – alle citaterne og de skøre bipersoner inklusive. Handlingen er næsten irrationel, sceneriet omkring mordet på den promiskiløse Laura Palmer og FBI special agent Dale Coopers jagt på sandheden via hundredevis af omveje, er legendarisk.
Men den længe imødesete tredje sæson, som kom sidste år efter 26 års pause og mange tilløb, repræsenterer en kæmpeskuffelse og et ufattelig spild af muligheder. Selv om David Lynch fik det meste af sit originale cast med på ideen og dermed en enestående mulighed for at føre handlingen ajour uden kunstige hjælpemidler, blev den sene udgave en svært fordøjelig stiløvelse, som mest fornøjede studentikose anmeldere, som i stolte, selvsmagende favntag kunne spejle sig i egne fortolkerevner.
Vi andre sad bare tilbage med en følelse af tidsspilde.
David Lynch brugte sin sidste mulighed til at give publikum fingeren, og det var naturligvis hans eget valg, blot trist for alle andre. Det ændrer ikke på, at sæsonerne fra begyndelsen af 90erne stadig kan tåle et gensyn.
Bedømmelse: 7/10
© 2018, Morten Guldberg. All rights reserved.
30 år som journalist, sportsredaktør, mad & vin skribent, restaurantanmelder, chefredaktør hos Vejle Amts Folkeblad, Jyske Medier og Jysk Fynske Medier. Selvstændig medierådgiver/konsulent.
