Spinoff serier har oftest begrænset succes, både kunstnerisk og kommercielt, men Better Call Saul er en behagelig undtagelse.
Da Breaking Bad sluttede var der simpelthen for meget godt til helt at stoppe for seriens ophavsmand Vince Gilligan. Så han skabte en prequel med sidefiguren Saul Goodman (Bob Odenkirk) med en handling i samme geografi (New Mexico), hvor vi får fortalt forhistorien for den hurtigtsnakkende, lurvede advokat.
Flere af de andre birollehavere fra Breaking Bad er også med, mest iøjnefaldende den sagtmodige eksbetjent Mike Ehrmantraut (Jonathan Banks).
Better call Saul er et vægtigt argument for seriemediets potentiale. For her kan fortælles en sidehistorie med ligeså meget tålmodighed og detaljerigdom som hovedhistorien, og selv om vi (nogle af os) godt ved, hvordan det siden går for hovedpersonerne, at vi er vidne til en moderne, græsk tragedie, gør det ikke rejsen mindre fascinerende.
Den underfundige, underspillet humoristiske fortællestil er intakt fra Breaking Bad, det samme er antallet af skruppelløse narkogangstere.
Og så udgør Jimmis (hans rigtige navn, som først skifter til Saul på et senere tidspunkt) veninde og skytsengel Kim Wexler i Rhea Seehorns skikkelse et særligt kapitel – en af de kvinder, som uden just at ligne en fotomodel er uforklarligt attraktiv – og rummer en urundgrundelig figur, som vi stadig har til gode helt at have styr på.
Fjerde sæson Better Call Saul, som nu er tilgængelig i fuld udstrækning på Netflix, starter lidt sløvt, men ender med at være fuldt på højde med de foregående. Vi får flere lag lagt på det mærkværdige forhold mellem Jimmi og Kim, Mike bliver en nøglemedarbejder for den lokale narkobaron, og så rummer sæsonen nogle enestående monologer, som kunne bruges i undervisningsøjemed i både kommunikation og salg.
Bob Odenkirk er en fremragende skuespiller, og han har ligeså dygtige manuskriptforfattere til rådighed. I pressede situationer tyr han til sit endegyldige våben: The sale pitch, som få mestrer på tilsvarende niveau. Sæson 4 rummer specielt to ubetalelige eksempler:
På et tidspunkt søger Jimmi job hos et lille firma, som forhandler kopimaskiner, og på et minut eller to demonstrerer han med tale, lydeffekt og kropsbevægelser (han emitterer en kopimaskine), hvorfor netop dette apparat er en virksomheds centrale omdrejningspunkt, et hjerte og en puls, som får det hele til at fungere. Jimmi får tilbudt øjeblikkelig ansættelse.
Den anden er Jimmis hjerteskærende argumentation i retten for at få sin autorisation som advokat tilbage. Den efterlader ikke et øje tørt, men som ofte før er det Jimmis sans for at bruge følelser som argument, snarere end argumenter fra hjertet han leverer. Se og lær…
Bedømmelse: 8/10
Andre tv-serier, som er svære at undvære
© 2018, Morten Guldberg. All rights reserved.
30 år som journalist, sportsredaktør, mad & vin skribent, restaurantanmelder, chefredaktør hos Vejle Amts Folkeblad, Jyske Medier og Jysk Fynske Medier. Selvstændig medierådgiver/konsulent.
