Enhver mand har selvfølgelig installeret en app på sin telefon, som løbende giver meldinger om det der hjemme; huset set fra garagen, live fra køkken-alrum eller fra live plænen set bag fra. Alarmer gives om pludselige indtrængning, temperatur stigninger eller røgudvikling osv.
Lad mig kort sige, det er en jungle; der sælges meget skidt. Her kort mine erfaringer med nogle af disse produkter. Markedet er som jeg ser det delt i to.
1. Alarmcentral
Der hvor du lejer udstyr, de kommer og installerer, overvågning fra central og evt. udrykning følger med. Der betales foruden installation og diverse ekstra fra 7000 kr til 15.000 kr i engangsomkostninger. Dernæst en månedlig udgift typisk over 500 kr. Man er i yderområder heldig, hvis de er fremme under 30 min. Udbydere til private: Falck, Verisure med flere. Jeg har prøvet Verisure og var særdeles tilfreds med app, muligheder for at tænde lys o.s.v. Men det blev kedeligt og dyrt.
2. Du klarer det selv!
Nøjs det er meget skrammel at købe, og jeg har prøvet fire systemer, inden jeg valgte vinderen for mig.
Enhvert byggemarked sælger noget med batterier, kinesiske produkter i alt for meget plastic og mærkelige betjeningsoverflader (særskilte fjernkontroller osv.). Jeg endte hos Canary, som har en all-in-one model (se billede). Denne indendørs model har meget i en:
- 1080p HD opløsning
- 90DB sirene
- Klima overvågning (temperatur, luftfugtighed).
Stort set ingen installation; tilslut 220v og fortæl koden til WIFI-net via gratis app til Apple eller Android. Men det smarteste er, at den slår til, når de indtastede bruger forlader WIFI-netværk. Det ses kun hos Canary, men burde være på alle alarmsystemer. Når en kendt bruger kommer hjem og tilkobles via mobil til WIFI, slås alarm fra, og optagelse stoppes automatisk. Når en alarm udløses, kommer der billede på din telefon, og du kan tale med vedkommende via appen eller starte sirene. Ved klimaovervågning kan brandvæsen kaldes automatisk, ligesom man ved indbrud kan tilkalde politi. Det har jeg dog ikke prøvet.
Ved medlemskab kan 30 dages optagelser gemmes; ved andet tillæg kan du tale med tyven; fare knap og politiet får din location ved tryk i appen. Alle disse ekstras for 10 dollar pr. måned.
Konklusion: I den løbende software update kan Canary undgå at udløse alarm, når din hund render rundt der hjemme, og snart fortæller Canary dig navnet på, hvem som går i køkkenet. Er det rart?
Jeg har også udemodellen, som kører fint med All-in-one. Sammen med Homematic (se tidligere indlæg) og dette Canary setup er jeg særdeles tilfreds. Ingen månedlig udgift på >500 kr. All-in-one kan fås for 1600 kr. hos Komplet i sort eller hvid.
Ingeniør, Direktør for Siemens A/S, nørd.