Norge er mere kendt for Skam end humor, men Lillyhammer er resultatet af et enestående samarbejde mellem fremsynede nordmænd og Sopranos-skuespilleren/Bruce Springsteen guitaristen Steven Van Zandt.
Sidstnævnte var Tonys tro hirdmand Silvio i Sopranos, figuren er omtrent den samme i Lillyhammer, hvor Van Zandt ender i Lillehammer, fordi han i 92 så vinterlegene fra Norge og fik appetit på omgivelserne, da han skulle vælge et sted at opholde sig med sin vidnebeskyttelsesaftale med de amerikanske myndigheder.
Her skal han passe ind i – og leve med – offentlige systemer, socialrådgivere, tilsyns-myndigheder og yderst selvbevidste, fraskilte mødre.
New York-gangster udsat for skandinavisk velfærds-tankegang – det kanunne kun blive sjovt, og det er det også. Van Zandt behøver bare spille videre fra Sopranos, der også indgår i referencer, men seriens nerve er de norske producenters vilje og evne til at udstille kritikpunkterne og de åbenlyse svagheder i vores skandinaviske samfundsmodel – med en humor og selvironi, andre kunne lære meget af.
Van Zandt er omgivet af norske skuespillere, men formår, hvad andre har forsøgt forgæves: At få sin ven Bruce Springsteen til at gæsteoptræde i tredje sæsons sidste afsnit.
Serien er et samarbejde mellem Netflix og NRK, som desværre valgte at stoppe produktionen efter tredje sæson. Men stædige fans arbejder stadig på at få andre producenter til at føre serien videre.
7/10
© 2018, Morten Guldberg. All rights reserved.
30 år som journalist, sportsredaktør, mad & vin skribent, restaurantanmelder, chefredaktør hos Vejle Amts Folkeblad, Jyske Medier og Jysk Fynske Medier. Selvstændig medierådgiver/konsulent.
