Den portugisiske tyrefægtning adskiller sig på væsentlige punkter fra den spanske, som nok er den, de fleste har et kendskab til – og en forudfattet mening om.
- For det første slår portugiserne ikke tyren ihjel (siden ca 1830’rne, bestemt af Kong Miguel) – i det mindste ikke i arenaen…
- For det andet foregår meget af kampen til hest.
- For det tredje, er en af de mest populæreste faser under tyrefægtningen, når Forcado’erne gør deres entre i arenaen og med de bare næver kæmper med tyren.
Tyrefægningen har sin oprindelse i 1600-tallet som adspredelse for aristokratiet, denne oprindelse sætter også i nutiden, sit i præg på rollefordeling.
Rollefordelingen er tydelig, de fornemme Cavaleiros til hest, middelalderens riddere, der med stor elegance rider meget tæt på tyren, dog uden kontakt – ud over de spidse spyd.
Så er der Touriros, infanteriet, der kæmper til fods, med kappe.
Den laveste klasse Forcado’erne, der som før nævnt, møder tyren som den er – og de følger en helt bestemt tradition. De otte mand tager opstilling på en lang række foran tyren, der til sidst beslutter sig for at gå til angreb på den forreste Forcado, der adræt kaster sig op over hornene (eller forsøger), de øvrige forsøger at holde tyren fast, blandt andet med tradition for at holde den i halen. Det ser halsbrækkende og risikabelt ud, blå mærker og småskrammer kan ikke undgås – i hvad der vel også kan betragtes som en form for manddomsprøve.
Efter kampen eskorteres tyren ud af arenaen af en flok stude, Forcado’erne gør igen deres entre og modtager deres fortjente del af publikums hyldest.
Der er meget forskellige holdninger til tyrefægning – der er et grundelement af barbari i at lade dyr indgå i denne type underholdning – men på en lun sommeraften i fx Lissabons arena, med tæt på fuldt hus, med et kulørt og lokalt højrøstet folkeliv – ja, så kan jeg godt blive revet med af stemningen.
Fakta
Praça de Touros do Campo Pequeno, Lissabons arena i maurisk stil er fra 1890’erne, har kapacitet til ca 6800 espectadores til tyrefægtning og ca 10000 til koncerter.
Som hovedregel afholdes her tyrefægtning hver anden torsdag, sent om aftenen og typisk i sommerhalvåret.
Det aktuelle program inkl koncerter kan ses på Campo Pequenos hjemmeside og
turistkontoret, på fx den centrale plads Praça do Comércio, kan hjælpe med billetterne.
Årgang 1963 – bopæl i Århus siden 1982.
Interesser: rejser, foto, Jazz, Classic Cars, mad & vin, loppemarkedsfund.
Profession: Økonom fra Århus Universitet, arbejder som IT-udvikler på Teknologisk Institut.