Sommeren buldrer afsted, men selv i de allervarmeste stunder er det værd at indregne cocktails og motionere lidt med shakeren foran barskabet. Prøv et par ægte klassikere.
Cocktails til sommerbrug – Så kom vi til den egentlige sommer – skal jeg da lige love for. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har set en stubmark først i juli… og det mest groteske er, at det er min græsplæne, jeg sidder og kigger ud på.
Ja, ja, tørke har så også sine gode sider. Den næstsidste dræbersnegl, jeg så i mit rabarberbed, var en forårsgæst, og den sidste lignede mest den glemte pomfrit, man altid finder bagerst i ovnen, når man gør den ren. Det er mildest talt et andet vejr, end det vi måtte affinde os med sidste år, og selv den mareridtsagtigt frodige skvalderkål må efterhånden strække våben og hænge med både blade og skærm.
En anden fordel er, at selvom haven støver, så behøver vi andre heldigvis ikke at tørste, og har man husket at fylde barskabet lidt op under VM, er der et væld af spændende måder, hvorpå man kan fugte ganen med velvalgte cocktails, når temperaturen kryber over de 25°.
De nye toldsatser på amerikansk spiritus har naturligt nok ledt til en vis hamstring i afdelingerne med bourbon rundt omkring. Det til trods lykkedes det mig for nyligt at få fat i et par gode flasker, der jo så passende kan inddrages i et par forfriskende cocktails. Hvorfor ikke f.eks. prøve en Mint Julep – staten Kentucky’s nationaldrink?
Alle, der selv med lange mellemrum ser indersiden af et barlokale, søber jo i dag Mojitos – og veltillavet med den rette rom er det en yderst drikkelig ting. Men kan man lide bourbon, så må man også mindst én gang prøve en julep. Og så kan man jo passende tænke tilbage på sin barndoms James Bond kavalkader – en solbeskinnet terrasse, prustende travheste… og Gert Fröbe iført ridebukser, der (som Auric Goldfinger) polisk lægger hovedet på skrå og siger til 007: “The julep tart enough for you?” *
Kentucky Mint Julep
12 mynteblade
7,5 cl god bourbon (1776, Wild Turkey, Bulleit, Jack Daniel’s Red Dog Saloon)
1-2 cl sukkersirup (2 sukker/1 vand) efter smag.
2-3 stænk Angostura Aromatic Bitters
Noget af det vigtigste ved en julep er, at den skal ende med at være hujende kold; derfor starter man med at shake det hele grundigt med is. Derefter sies over i et højt glas** halvt fyldt med knust is. Og så skal der “churn”es… dvs. at man med en ske og bløde bevægelser vender isen fra bunden af glasset op mod toppen. Det køler væsken voldsomt og fortynder den samtidigt til en læskende styrke. Denne manøvre foretages 10-20 gange. Herefter fyldes yderligere knust is i glasset, og der røres igen. Endelig toppes op med is og der pyntes med et par mynteblade.
I Georgia (også kendt som “The Peach State”) har man sin egen variant af Mint Julep’en – og helt naturligt bringes den lokale fersken her i spil. Opskriften er den samme som i Kentucky (se ovenfor), borset fra at der tilsættes 3 cl ferskenlikør (helst Peach Tree), mens mængden af sukkersirup sænkes til 1 teskefuld. Fersken går glimrende med mynte, og jeg vedgår uden blusel, at jeg ofte foretrækker denne lidt mere frugtige version frem for dens retlinede fætter.
En helt anden måde at få noget yderst opkvikkende ud af sit bourbonlager er:
The Red Dog Smash
4,5 cl god bourbon (helst Jack Daniel’s Red Dog Saloon)
1,5 cl D.O.M. Benedictine likør
1 cl friskpresset citronsaft
2 tsk god aprikosmarmelade
2 stænk Angostura Aromatic Bitters
Det hele shakes med is og sies over i et højt glas fyldt med is. Pyntes med en strimmel appelsinskræl og et par mynteblade.
Jack Daniel’s har tilbage fra 1880’erne drevet to Saloons på hovedtorvet i Lynchburg, Tennessee: den finere “The White Rabbit” – og, på den anden side af torvet, “The Red Dog”. Denne cocktail er opkaldt efter den mindre fashionable af de to, og jeg er sikker på, at kunne man få “Essence of the American South” på glas, så ville det smage sådan.
Jordbær er naturligvis også uundværlige i en god sommercocktail/longdrink, og opskrifter indeholdende dette forførende ikke-bær i selskab med alkohol er da også mangfoldige. Min egen personlige favorit er en:
Strawberry Blonde
4 friske jordbær
6 cl vodka
1,5 cl jordbær- eller skovjordbærlikør (Marie Brizard laver en glimrende en af begge slags)
1,5 cl sukkersirup (2 sukker/1 vand)
4,5 cl friskpresset citronsaft
dansk vand
Stød jordbærene i bunden af shakeren og tilsæt vodka, likør, citron og sirup. Shake grundigt med is og fin-si over i et højt glas med is. Fyld op med 3-4 cl dansk vand.
Denne longdrink er et fund for alle, der holder af jordbær… og hvem gør vel ikke det, når man står midt i den danske sommer?
Og så skal vi da også lige have en gammel engelsk traver på banen – én der ikke dufter af halm og mugne muleposer, men af herregårdsgræsplæner, kroketkøller og seneftermiddage på verandaen med udsigt over Themsen:
Den traditionelle Pimm’s Cup.
Pimm’s er et af de mest succesfulde alkoholprodukter i engelsk historie (indrømmet, et par hestelængder efter gin), en art punch/likør lavet af frugt- og urteudtræk blandet med en eller anden slags sprit. Lanceret af James Pimm så langt tilbage som i 1823 blev Pimm’s oprindeligt fremstillet i seks forskellige varianter (Pimm’s No. 1-6), der hver især var baseret på forskellige alkoholer (gin, whiskey, brandy (cognac), rom, rugwhiskey (rye) og vodka). I dag findes kun No. 1 tilbage i almindelig handel, mens Nos. 2, 4 og 5 er helt udgået. I sig selv er Pimm’s No. 1 efter min smag ikke noget at gå en omvej efter, men blandet med frugt (og grønt) og passende fortyndet, er det en sommeroplevelse man bør unde sig selv.
The Classic Pimm’s Cup
4,5 cl Pimm’s Cup No. 1
1 skive appelsin
1 skive citron
1 skive agurk (ja, dansk grøn agurk)
1 stort jordbær – renset og i skiver
6 cl god lemonade (f.eks. San Pellegrino Limonata)
6 cl ginger ale
Kom Pimm’s op i et højt glas halvt fyldt med is. Tilsæt frugt og grønt + mere is og fyld op med lemonade/ginger ale. Det er bare så engelsk, at man efter første slurk får en næsten ubændig lyst til at sætte Esq. efter sit navn.
Der findes flere Pimm’s skoler alt efter hvor i England, man befinder sig. Nogle foreskriver brug af ren lemonade, nogle ren ginger ale… men jeg synes, at en blanding fungerer helt pingeling. Prøv selv, og spot en vinder. Alle er uimodståeligt forfriskende!
* En interessant anekdote siger, at United Artists i sin tid valgte Gert (oprindeligt Karl Gerhart) Fröbe (1913-1988) til rollen som Goldfinger udelukkende på grund af hans udseende – og forhåbentligt også lidt det faktum, at han var en af sin tids bedste tyske karakterskuespillere. Hvad man imidlertid ikke havde undersøgt, var hans engelskkundskaber, så da de første scener skulle optages, og ingen forstod et ord af, hvad han sagde, gjorde man, hvad der dengang ikke var helt ualmindeligt: man dubbede ham simpelthen. D.v.s. at den stemme, vi allesammen (mange af os mange gange!) har nydt i Goldfinger, faktisk tilhører den engelske skuespiller Michael Collins (1922-1979) – mens man pudsigt nok i den tyske version af filmen kan høre den ægte Gert Fröbe tale. En lignende skæbne overgik Adolfo Celi (1922-1986), der i den ikoniske rolle som Emilio Largo (Thunderball) endte med at blive dubbet af den italienske skuespiller Robert (Lucio) Rietti (1923-2015), da Celis stemme blev bedømt som værende for lys og “skæmmet” af hans massive sicilianske accent.
** I de amerikanske sydstater har man specielle Julep Cups – små pokaler i sølv eller stål – som ser svært indbydende ud, når de, glinsende af rimfrost, placeres foran en. Brugen af glas ændrer dog så vidt jeg ved ikke på smagen.
Flere cocktails:
Summer Is Icumen In … sådan da.
Sæsoncocktails – med hyldest til hyld og foråret
© 2018, Steen Meincke. All rights reserved.
mancave.dk contributor
