• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
  • Hjem
  • English Articles
  • Kontakt
  • Om

mancave.dk

For mænd i deres bedste alder

  • Mad/Vin
  • Film/Serier
  • Sport
  • Rejser
  • Tech/Gadgets
  • Fritid
  • Room 217
  • Artikelserier
Hjem | musik

musik

Songs and Memories

25 maj 2018 by Jim Morris

As the years go by, and everything around you seems to be changing, the songs you loved over the years remain the same.

They can take you back to that first love, a concert you shared with thousands of others or cruising by yourself with the windows down on a warm summer night.

Maybe it’s a song from a favorite movie, holiday celebration or just something your kids played so much, that at one point, drove you crazy; but now, that they have moved on, you reminisce and feel a twinge in your gut that chokes you up.

They could be played at your funeral.

They need to be savored. They need room to breath.

If you’re like me, you don’t listen to them everyday so as not to wear them out. They need the right setting and free from outsiders. You need space to close your eyes and fully submerge yourself to smell the grass from the concert or feel her hand in yours.

I’m sure you have a couple… here are some of mine. Not in any particular order, so enjoy.

Neil Young – Old Man

YouTube.com: Neil Young – Old Man

I remember hearing this the first time one late night back while in the military. I was likely driving home from a late rendezvous with a girl I have long forgotten, but the realization that one day – today? – I would be that old man. That I will have had many experiences, a few loves and hopefully fewer failures. I looked forward to growing older (not old) and what my life would bring me.

RE the video: He tells the story of the song just in case you don’t know it. I always thought is interesting and ironic that he bought his ranch off two lawyers. By the way, Neil “Godfather of Grunge” Young is excellent live and this version is no exception. He’s still alive – touring! – and generally kicking ass.

Maze – Happy Feelings

YouTube: Maze – Happy Feelings

My mom had married an Army guy who was stationed at Fort Gordon in Augusta, GA back in the early 80’s. Each summer there would be a mini-festival on this huge grass area in the middle of the post. Looking back it was a fantastic way to build Army team spirit and let off some steam.

There was BBQ, touch football and beer and lots a places to lay out and chill. Musically, there was everything from redneck southern rock and hair metal to sweaty R&B with a side of soul. It was here I discovered Frankie Beverly and Maze who were playing live.

When they started to play, a calm fell over the whole area. People still passed the football, threw the Frisbee… drank the beer and chomped down on the grub. But everything seemed aligned, like we were all in slow motion.

I’ve thought about this several times through the years and wondered if someone hadn’t slipped something in my drink coke or if I was on some LSD-like trip. But to this day, this is the perfect outdoor picnic song.

RE the video: I apologize for the static in the middle just when Frankie belts his vocals, but it was the best I could find from that time.

Boston – More than a Feeling

YouTube: Boston – More than a Feeling

This song becomes more and more relevant as the years go by. To be honest, this song deserves it’s own separate article so I wont write too much here. The lyrics are much more mature than a young Tom Scholz – apparently he was only 17 when he started writing it.

Anyway check these lyrics and more to come in a later article:

So many people have come and gone
Their faces fade as the years go by
Yet I still recall as I wander on
As clear as the sun in the summer sky

RE the video: the crowd sucks and they may have been warming up for another group; Tom Scholz is the guy with the long hair.

Jim Croce – I got a name

YouTube: Jim Croce – I got a name

My namesake, Jim Croce had a short career. He had a few other songs I could have chosen, but this one hits me to the core.

I remember hearing this song at a very young age. The raw memories takes me back to me and my brother riding in the front seat of a car while my mom is driving. The sun is shining and the windows are down. We’re poking each other while giggling/yelling that the other crossed some invisible line between us (“He’s on my side!!”)… and then my mom threatening to slap us with the back of her hand…. All great fun 🙂

Those memories are mixed with more recent memories of my own son and how much better a life I have been able to give him.

RE the song: Speaking of me and my son, he may have been the only other person in the theater who recognized the song while we saw Django Unchained – so I must be doing something right.

 

Feel free to checkout Morten’s own homage to some great music: A Top 10 from the golden age

 

 

Jim Morris

From Tampa, Florida; Moved to Denmark in ’92. I’m a serial almost entrepreneur (I have a lot of ideas but tend not to act on them) and work freelance as an IT consultant. I take care of the backend but will write occasionally when Morten lets me. Go BUCS!

mancave.dk/jim-morris/

Filed Under: Fritid, US English Tagged With: musik

Alle har ret til at flæbe til gammel rock

18 maj 2018 by Morten Guldberg

Når jeg mødes med mine helt gamle, permanente venner fra Skive, når vi har skyllet de første dåsepilsnere ned, og mens vi alle sammen stadig er vågne, bruger vi det meste af tiden og energien på at høre musik.

Ikke bare musik, men den bedste af slagsen. Fra dengang hvor alt det bedste blev lavet, fra slutningen af 60erne til først i 80erne.

Det er en fest hver gang. Tidligere måtte vi frem og tilbage mellem kasserne med cd’er og stakke pandekage-høje stakke af skiver ovenpå hinanden (som værten kunne bruge hele næste dag på at sortere), nu kører det over streaming, og så kan man mageligt nå igennem et halvt til et helt hundrede fællesbekendte numre på en aften/nat. Og så kan vi udfordre hinanden i genkendelse og identifikation inden for de første sekunder, demenspræventivt på den gode måde.

Og det er en fantastisk oplevelse af flere grunde. Dels sidder minderne ligeså fast til Manfred Manns Blinded by the Light og Rolling Stones Start me Up m.fl., som de gør til smagsløgene, når man får jordbær med fløde og koteletter i fad. Dels er det bare et ubestridelig faktum, at det bedste musik med få undtagelser blev produceret i den relativt smalle tidsramme, hvor alle de store navne havde deres bedste periode.

Og findes der noget bedre end at spille sin yndlings-musik sammen med andre, der værdsætter den? Min gode ven Peter Hauberg medbragte en transportabel minihøjtaler til iPhonen, så vi fire mand kunne sidde det meste af en nat på sidstedagen af en fodboldudflugt til England forrige år og skråle gennem hotelvæggene. Har ikke været præcist dér siden…

Men selvfølgelig sidder noget bedre fast end andet. Her er min personlige, velbegrundede flæberock top 10. Det burde have været en top 50, for jeg ville gerne have haft både 10CC, T.Rex, Styx, Uriah Heep og ikke mindst Sweets Set me free med, men livet er et lang, ubamhjertigt udskillelsesløb.

10. Thin Lizzy: Still in love with you (live and Dangerous-version)

Her er det vigtigt med versionvalget, fordi Gary Moore’s grædeguitar er særlig følsom i live-udgaven. Hvad skal næsten sige om gode gamle Phil Lynott og den særlige stemning, som hører Thin Lizzy til? Det kunne ligeså godt have været The boys are back in town (som hører enhver drenge-reunion til), Don’t believe a word eller en håndfuld andre klassikere, men den regulært fulde-flæbende tekst og hele to luftguitar-seancer gør dette nummer til oplagt tåreperser efter tredje gin&tonic.

9. Toto: White Sister

Alt for mange forbinder alene Toto med blød pop, men specielt i de første år lavede bandet masser af solid rock, og fra den alt for oversete Hydra-album troner White Sister  for mig som det bedste Toto-nummer med Steve Lukather og Jeff Porcaro for fuld udblæsning på guitar og trommer. Lidt et farligt track at køre med levende lys på bordet og sarte vaser på udsatte steder, men for fanden hvor er det godt.

8. Deep Purple: Smoke on the Water (Live in Japan)

Den her kommer man bare ikke uden om, men det er vigtigt at vælge liveversionen fra ’73 – ikke bare på grund af Ian Gillians introduktion og Richie Blackmores improvisation i begyndelsen, men fordi det er et af de bedste live-numre, man kan opdrive, og fordi Smoke on the Water må sidde fast i erindringen på alle, der bare har snust til rock i 70erne. Deep Purple har leveret så meget andet – Burn og Highway Star må man også runde på et tidspunkt i løbet af aftenen – men ingenting som denne.

7. Supertramp: Fool’s Overture (Paris-version)

Det mest undervurderede band gennem tiderne? Supertramp har et bagkatalog af format, og vi runder altid mindst en håndfuld, der er så meget at vælge imellem, og man kan sagtens holde til at lade et hel album som Crisis? What Crisis? rulle igennem lydtapetet, for det holder altsammen endnu. Fools Overture er ikke det nemmest tilgængelige fra samlingen, men det er efter min bedste mening Supertramps bedste, Churchills radiotale, patos i spandevis og masser af venlig sax. Liveversionen fra Paris er den bedste, findes desværre ikke på youtube, men denne her går an.

6. Pink Floyd: Wish you were here

Pink Floyds bedste albums er fra midt i 70erne, det blev ikke bedre eller mere helstøbt end Wish you were here, og titelnummeret rummer så meget vemodig nostalgi, at det er ganske umuligt ikke at skråle med: We’re just two lost souls swimming in a fish bowl – year after year. Dark Side of the Moon og Animals er også leveringsdygtige i holdbare tracks, men det er altid Wish you were here, jeg vender tilbage til.

5. Boston: Hitch a ride

Bostons legendariske første album rummer tusindvis af minder for mig – More than a feeling på ungdomsklubben Tambohus i Skive fredag aften, Long Time med den uforglemmelige Forplay-intro. Det er enestående, velproduceret vellyd, som holder frem til i dag. Hitch a ride gemmer sig næstsidst på bagsiden af den gamle vinylplade, men det er endt som mit favoritnummer. Ikke mindst på grund af en kort, men uforglemmelig guitarsolo.

4. Manfred Mann: Davy’s on the road again

Manfred Mann krøb ind gennem revner og sprækker for de fleste af os, der voksede op i 70erne, og Time-albummet spiller en legendarisk rolle i de første påskeferier, hvor forældrene rejste sydpå, og man disponerede over et helt hus. Side to indleder med faux-liveversionen af Davy’s on the road again og den slutter med majestætiske  Mighty Quinn – tror jeg har fået mere motion til de 20 minutter end under løbeturene i årene siden.

3. Led Zeppelin: Since I’ve been loving you

Så er vi oppe, hvor det gør ondt, ondt langt ind i sjælen, og Led Zeppelins allerbedste nummer udtrykker den ultimative blues-fornemmelse, når man kollektivt erkender, at teenagetiden uundgåeligt ligger årtier tilbage, men minderne har vi da lov at ha’. Alle, der synes, der bliver lavet fantastisk rock idag, burde ofre ti minutter på denne her. Jimmy Page er ikke bedre end her, Robert Plants skarpe vokal skærer ind til marven, og måske er der alligevel plads til en lille whisky mere.

2. Genesis: The carpet crawlers

Genesis var min første, alvorlige favoritgruppe, da Slade-tiden randt ud, og det dengang Peter Gabriels dybe vokal stadig forsynede musikken med en psykedelisk hashtåge, som gjorde tilstedeværelsen af lilla batiktrøjer og piger med moskus-parfume til en naturlig del af tilværelsen. Carpet Crawlers er det smukkeste nummer, Genesis har lavet, men hverken jeg eller dem, jeg hører det med, har nogensinde fundet ud af, hvad teksten handler om. Det er heldigvis ligegyldigt, for det passer jo meget godt med det generelle signalement af 70erne.

1. The Who: Won’t get fooled again

Lad os være ærlige: I de yngre dage var der mere oprør, vrede og blind tro på en bedre verden end fortsættelsen lod realisere. Men man kan til enhver tid sætte det ultimative ungdomsoprørs-hit – albumversionen, ikke singleudgaven, for Roger Daltrey skal have lov at skrige to gange – til at spille for fuld knald og genskabe noget af magien. Jeg var heldig at se Who live i Leeds på den store afskedsturné for et par år siden, og selvfølgelig var Won’t get fooled again det sidste ekstranummer. Stort. Ligesom det er det når, når vi danser på bordene og leger revolutionære hippier igen frem til Daltreys uforglemmelige afskedssalut: Meet the new boss – same as the old boss.

Jims favoritter

Morten Guldberg

30 år som journalist, sportsredaktør, mad & vin skribent, restaurantanmelder, chefredaktør hos Vejle Amts Folkeblad, Jyske Medier og Jysk Fynske Medier. Selvstændig medierådgiver/konsulent.

mortenguldberg.dk

Filed Under: Fritid Tagged With: musik

Primary Sidebar

Følg os

[aps-social id="1"]

RSS Seneste fra Twitter

Footer

Kategorier

  • Mad/Vin
  • Film/Serier
  • Sport
  • Rejser
  • Tech/Gadgets
  • Fritid
  • Room 217
  • Artikelserier

Udvalgte

  • Om
  • Artikleserier
  • English

FØLG OS

[aps-social id="2"]

Partners

mortenguldberg.dk ⚦
…dit navn? dit firma?

Copyright © 2023 · News Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in

Real men don't eat cookies?! Jamen cookies er nødvendige for at få sitet til at fungere bedst muligt. Men bare roligt, vores anonyme cookies på dette site anvendes hovedsagligt til trafikmålinger og optimering af indholdet på siderne. Indstillinger

Overblik

Denne hjemmeside fungerer, ligesom de fleste andre hjemmesider, bedst, hvis du tillader brug af cookies.

Ved besøg af denne side vil vi muligvis sende (og gemme) en cookie på din browser.

En cookie er en lille tekstfil som sendes fra web serveren til web browseren (eksempelvis Chrome eller Internet Explorer). Denne cookie gør det muligt for hjemmesiden eller serveren at indsamle specifik, men begrænset information fra web browseren om den besøgende (dig).

Strengt nødvendigt cookie

Strengt nødvendigt cookie bør altid være aktiveret, så vi kan gemme dine præferencer for cookieindstillinger.

Hvis du deaktiverer denne cookie, kan vi ikke gemme dine præferencer. Det betyder, at hver gang du besøger denne hjemmeside, skal du aktivere eller deaktivere cookies igen.

3. part Cookies

Denne hjemmeside bruger Google Analytics og Facebook til at indsamle anonyme oplysninger som antallet af besøgende på webstedet og de mest populære sider.

At holde denne cookie aktiveret hjælper os med at forbedre vores hjemmeside.

Aktiver venligst Strengt Nødvendige Cookies til venstre først, så vi kan gemme dine præferencer :-)

Privacy Policy & Cookie Policy

Flere oplysninger om Privacy Policy Terms of Use & Cookie Policy.

For mere information om cookies kan du besøge denne hjemmeside.