Vandmangel har ikke just været et problem i danske køkkenhaver de seneste mange år. Vi har snarere oplevet det modsatte problem med skybrud og oversvømmelser, men sommeren 2018 kan ende som den tørreste i mands minde, og det giver udfordringer i køkkenhaven.
Nogle vander med aggregat, eller kande, andre slet ikke, og jeg har stadig til gode at identificere den fornuftigste adfærd. I så så tørre tider, er det måske ikke ulovligt at tømme kubikmeter efter kubikmeter vand ud i den knastørre jord, som grådigt fortærer hver en dråbe, men det forekommer ikke moralsk ansvarligt. På den anden side virker det temmelig meningsløst at have plejet og passet afgrøder i månedsvis for blot at se dem tø af tørst.
Jeg vander med vandkande og gør det om morgenen, inden solen for alvor bager, så spildet er minimalt. Det betyder cirka 10×10 liter vand i døgnet, og det er jo væsentlig mindre end en gennemsnits-teenager forbruger i samme tidsrum og næppe en mængder, der sætter de naturlige ressourcer under pres.
På den anden side prøver jeg mig frem og aner reelt set ikke, hvor stor effekten er. Jeg har set køkkenhaver, som ikke har fået andet vand end de dråber, som er kommet fra oven over de seneste måneder, og som alligevel står med grønne planter, som hverken er gulnede eller ser specielt medtaget ud.
Vores ærter har trods vanding lidt i varmen – eller – de har i hvert fald lidt, og det er en af afgrøderne, som næppe får genvalg næste sæson. Dels kom der får få planter op af jorden, dels har de kastet for lidt af sig i forhold til den plads, de optager.
Kartoflerne har også givet for lidt, men her er jeg ikke sikker på, hvor meget varmen og tørken i fællesskab har spillet ind. Jeg har lært, at kartoffelbedet skal hyppes flittigere, end vi har formået, for alt for mange kartofler har fået grønne pletter af mødet med sollys i vækstperioden. Og så har de ganske enkelt givet for lidt – de er røget på observationslisten.
Til gengæld er der topkarakter til salatbedene, som bare bliver ved med at levere. Vi begik den fejl at plante alt for meget på een gang, men foreløbig har nu høstet tre forskellige typer salat i cirka en måned, og ingen af de tre sorter viser endnu mærkbare tegn på forfald.
Squashplanterne fik en let sløv start, men tilfredsstiller nu vores daglige behov med både stængler og blomster. Især efter at fået lidt ekstra gødning. Fire planter virker som en passende mængder for en familie på tre-fire. Man behøver jo ikke vente til planterne har vokset sig græskar-store, før man plukker dem af stænglen.
Men allermest imponeret er jeg i øjeblikket af de to slags bønner, vi satte i slutningen af juni. De kom lynhurtigt op af jorden, de vokser stabilt, og de er allerede så småt ved at gøre klar til de første bønner.
Løgene, hvide såvel som røde er vokset ud af jorden og er så småt klar til høst, gulerødderne trives fint, og vi har – sikkert på grund af tørken – ikke haft sygdom eller snyltere at plages med , selv om gulerødder ofte er særligt udsatte.
Og så ender vi naturligt ved jordbærrene. Jeg har hejst det hvide flag – solsortene vandt også denne sommer. Ikke et eneste bær har de levnet, ikke engang fra de to planter hvide jordbær, jeg havde plantet.
Jeg er overraskende lidt vred. Mit netforsøg var håbløst amatøragtig, og de falske ugler og snurende bi-fugleskræmsler kunne ikke skræmme så meget som en musvit af matriklen.
Men jeg tænker, at fuglene har haft det ualmindelig hårdt i tørken, hvor regnormene er gået under jorden og drikkevandet har været sparsomt. Vores jordbærbed har udgjort en lille oase. Det skal være plads til os alle – men næste år er det enten nul jordbær eller et løftbart, tømret netaggregat, som let lader sig tage af og på.
Også grønt-avlere har følelser.
Læs mere om operation køkkenhave:
The owls are not what they seem… 5
© 2018, Morten Guldberg. All rights reserved.
30 år som journalist, sportsredaktør, mad & vin skribent, restaurantanmelder, chefredaktør hos Vejle Amts Folkeblad, Jyske Medier og Jysk Fynske Medier. Selvstændig medierådgiver/konsulent.
